17. februar 2019
Der er foreslået fire linjeføringer. VVM-undersøgelsen kan snildt resultere i justeringer.
Der er foreslået fire linjeføringer. VVM-undersøgelsen kan snildt resultere i justeringer.
Foto: Tina Dilling Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Først dyr og skove - så motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først dyr og skove - så motorvej
Opdateret 08. april 2016 kl. 16:06
Næstved - 06. april 2016 kl. 12:56
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

NÆSTVED: En ny rapport fra Vejdirektoratet belyser natur- og miljøforhold omkring kommende motorvej mellem Næstved og Rønnede. Rapporten er optakt til en længe ventet VVM-undersøgelse langs de fire foreslåede linjeføringer gennem landskabet.

Det skriver Sjællandske.
Rapporten viser blandt andet, at motorvejen ikke kan tromle gennem landskabet uden at der tages særlige hensyn til skovene og dyrelivet.

- Den ny rapport udgør et meget væsentligt grundlag for den VVM-undersøgelse, som vi offentliggør senere på året. For det er vigtigt at vide, hvilke dyr, planter, fortidsminder og landskaber, vi skal tage hensyn til i vores arbejde med den kommende motorvej. I området mellem Næstved og Rønnede er der nogle udstrakte skovområder, hvor der lever mange forskellige dyr. Det er især disse skove og dyre- og plantelivet i disse skove, vi skal være opmærksomme på, siger projektchef i Vejdirektoratet Ulrik Larsen.

Planlægningen af motorvejen mellem Næstved og Rønnede kører med speederen i bund. Ifølge tidsplanen skal VVM-rapporten sendes til transportministeren til efteråret, og så kan folketinget træffes beslutning om linjeføring og vedtage en anlægslov - og arbejdet kan begynde. De første 350 millioner kroner er allerede afsat.

I december 2015 sagde transportminister Hans Christian Schmidt til Sjællandske:

»Motorvejen er et vigtigt projekt, som vi drøfter i forligskredsen. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en motorvej. Derfor laves en VVM. Men der er mange ønsker, og vi skal i forligskredsen prioritere.«

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk