19. november 2018
Formand for NIF-fodbold, revisoren, Christian Wennicke mener, at den økonomiske risiko ved at gennemføre koncerten var for stor. Derfor aflyser man.
Formand for NIF-fodbold, revisoren, Christian Wennicke mener, at den økonomiske risiko ved at gennemføre koncerten var for stor. Derfor aflyser man.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldformand: 100.000 kroners koncertaflysning går ud over børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldformand: 100.000 kroners koncertaflysning går ud over børnene
Næstved - 30. juli 2018 kl. 12:12
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En økonomisk lussing i den størrelsesorden - 100.000 kroner - kan kun lande hos medlemmerne.

arrow Læs også: Koncertaflysning koster fodboldklub 100.000 kr.

- Det må være rimelig oplagt, hvilke konsekvenser det får. Det går ud over medlemmerne. Det er vores børn, der betaler prisen. Desværre, skriver formand for NIF Fodbold Christian Wennicke i en ny sms.

Han mener, det er meget vanskeligt at drive en forening i dag. Det er svært at skaffe økonomi, det er svært at skaffe frivillige, og det er svært at bevare den gejst, moral og ånd, som skal være i en forening.

- Det hele går op i administration og bekymringer over økonomi. Men der er mange om buddet, og generelt er det min vurdering, at foreningslivet lider voldsomt i Næstved Kommune. Vi gør i hvert fald, skriver han.

Det var ellers begyndt at gå bedre med økonomien i foreningen. I 2016 kom en helt ny bestyrelsen på plads med Christian Wennicke i spidsen med opgave at vende minus til plus - hvilket lykkedes. i 2017 havde forningen et overskud på 230.000 mod et minus på 333.000 året før.

Især Glamrock-koncerten i 2016 og Nick & Jay og Status Quo koncerterne i 2017 spyttede godt i kassen, omkring 500.000 kroner. Samtidig blev kontingentet sat op.

Da Sjællandske talte med Christian Wennicke i 2017, slog han fast, at man ikke ville budgettere med koncertindtægterne. Han kaldte det for flødeskumsindtægter, som bare var rare, når og hvis de dukkede op.

Nu er det desværre blevet omvendt, og klubben må acceptere, at koncerten bliver en lussing i 100.00 kroners-klassen.

Det er tydeligt at mærke på fodboldformanden, at det ærgrer han, da det er svært at få enderne til at mødes i forvejen.

- I NIF Fodbold skal vi f.eks. betale omkring 500.000 kroner årligt for at leje baner. Det svarer til ca. 40 procent af det et medlem betaler i kontingent årligt. Vi har netop betalt 1,1 mio. kroner til en kunstbane. Uden at opnå fordele som fortrinsret, reduceret baneleje osv. Vi pålægges mange opgaver, som lukning af kommunens omklædningsrum, uden kompensation, skriver han.

Christian Wennicke mener, det efterhånden er meget vanskeligt at få øje på, hvor pengene skal komme fra. Og det får den betydning, at der må skæres kraftigt ned.

- Det får igen den betydning, at kvaliteten og tilbuddene til medlemmerne forringes markant, og ultimativt betyder det, at vi vil miste medlemmer til klubber i andre byer, hvor tilbuddene og udviklingsmulighederne fortsat er intakte, skriver han.

arrow Koncertarrangør nedlægger sig selv efter arena-ballade
12. juni 2018 kl. 07:03 Opdateret: kl. 07:01

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk