16. oktober 2021
Formand for Karrebæksminde IF Louis Holm Kristensen, Rasmus Møller Hansen og Bo Grauman (set fra venstre) er i gang med at lægge sidste hånd på lynarrangementet på lørdag. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Formand for Karrebæksminde IF Louis Holm Kristensen, Rasmus Møller Hansen og Bo Grauman (set fra venstre) er i gang med at lægge sidste hånd på lynarrangementet på lørdag. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldfest og storskærm på plænen i ferieparadis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldfest og storskærm på plænen i ferieparadis
Næstved - 30. juni 2021 kl. 16:38
Af Kim Palm og Robert Andersen

En bunke gåpåmod og en stribe gode venner har gjort det muligt for Bo Grauman at stable en fodboldfest på benene på meget kort tid.

arrow Læs også: Sved på panden inden fodboldfest med storskærm

Det så længe ikke ud til, at der ville komme et storskærmsarrangement, men Bo Grauman ville det altså anderledes.

Efter Danmarks sejr over Wales lørdag tog fanden ved ham, og han gik i gang med at finde ud af om det kunne lade sig gøre med så kort varsel.

- Der var flere, der sagde, at det kunne jeg godt opgive. De sagde, at det var for sent. Der er ikke noget øl, og du kan ikke skaffe en storskærm, siger han og griner.

Det lod han sig dog ikke slå ud af, og han gik i gang med at ringe rundt til de rette personer.

Det er Karrebæksminde. Det er lørdag, og vejret er megagodt, slår han fast. De perfekte forhold til en fodboldfest, og han fortæller, at han altid har drømt om at stable sådan et arrangement på benene.

- Vi skal ikke lade københavnerne løbe med det hele. Vi kan også her på Sydsjælland, siger han.

1000 billetter

Derfor er der fodboldfest I Karrebæksminde på lørdag kl. 15, hvor der er øl, sodavand og en pølsevogn. Og ender det med en sejr til Danmark, så fortsætter festen frem til kl. 24.

- Hvis vi taber, så går folk nok bare hjem, siger Bo Grauman.

Der er storskærm på 3x5 meter, og plads til 1000 tilskuere. Han fortæller, at de overholder alle de regler, der er, inklusive alle coronaregler.

- Vi er ved at lave billetterne, og de er til salg i Spar i Karrebæksminde fra i dag torsdag, siger han.

Det kommer til at koste 50 kroner at være med, og en af de lokale har tilbudt at lægge tv-forbindelse til.

Artiklen fortsætter under billedet.

:Fodboldfesten kommer til at foregå på plænen, hvor der plejer at være Sankthansfest, og hvor Johnny Hansen og drengene fra Kandis (billedet) plejer at underholde - lige ned til kanalen. Foto: Kenn Thomsen

- Det er et fantastisk sted. Det bliver en lille havefest, siger Bo Grauman.

Og han er klar til at gentage arrangementet, hvis Danmark vinder. Han lover, at der er storskærm i Karrebæksminde, så længe Danmark er med.

- Hvis vi når finalen, så fortsætter vi efter Fiskernes Kapsejlads søndag 11. juli, siger han.

Stor hjælp fra alle

Det var dog ikke bare sådan lige at få det hele op at køre.

Bo Grauman kontaktede firmaet Showtech, som med god vilje sagde ja til at hjælpe med en storskærm.

Samtidig arbejdede han videre med et budget for at finde ud af, hvad et sådant arrangement mon skulle koste.

- Jeg er jo bare en byggeleder, så jeg fik hjælp, siger han.

Hjælpen kom blandt andet fra formand for Karrebæksminde IF Louis Holm Kristensen, der står som arrangør.

Bo Grauman tog også kontakt til Mærk Næstved og kommunens Økonomiudvalg, som hastebehandlede sagen med velvillighed.

Han fik også fat i nogle ag de lokale erhvervsfolk i byen, og i løbet af meget kort tid, havde Bo Grauman trommet 200.000 kroner sammen, og pludselig var fodboldfesten gået fra en drøm til en realitet.

Magtede det ikke

Mens Karrebæksminde lørdag vil syde af fodboldstemning, er der anderledes tyst i Næstved.

Her er der ingen storskærm på byens centrale adresser. Det ærgrer direktør for Næstved Cityforening, Daniel Lillerøi, som ellers havde glædet sig til at se landskamp sammen med resten af byen på en af bymidtens centrale pladser.

- Vi har forsøgt, men vi må erkende, at vi ikke har de økonomiske muskler, der skal til for at stable sådan et storskærmsarrangement på benene, fortæller Daniel Lillerøi.

DBU har således forlangt over en halv million kroner for et storskærmsarrangement. Det blev ikke alene for dyrt. Også kravene for at kunne gennemføre arrangementet på bagkant af corona-restriktionerne blev for uoverskuelige for Cityforeningen, erkender Daniel Lillerøi.

- Vi vil rigtig gerne vise fodbold og andre store folkelige events i bymidten, men det kræver, at vi i god tid går sammen med andre aktører om at løfte projektet. Det har vi ikke haft mulighed for denne gang, og derfor må vi vente på, at Danmark eventuelt kvalificerer sig til næste VM-slutrunde, så er vi anderledes bedre forberedt, siger Daniel Lillerøi.

Enkelte af byens restauratører har dog valgt at holde storskærmsfest på lørdag. Det gælder bl.a. Det Røde Pakhus, der byder på fri fadøl og pizza for 200 kroner og en 280 tommer storskærm - dog kun med 80 siddepladser og krav om pladsbestilling.

Også i Herlufmagle ved hallen er der sat en storskærm op.

Daniel Lillerøi, formand for Cityforeningen, måtte strække våben i denne omgang. Han prøver at være klar til VM i 2022 - hvis Danmark kvalificerer sig. Foto: Jan Jensen

arrow Vær varsom med våde varer hvis du skal i vandet
30. juni 2021 kl. 16:59 Opdateret: kl. 16:59
arrow Busters Verden nedlukket på grund af delta-variant
30. juni 2021 kl. 16:48 Opdateret: kl. 16:48
arrow Tryg på stranden i Karrebæksminde
28. juni 2021 kl. 11:41 Opdateret: kl. 14:51
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk