31. juli 2021
Holmegaard Glasværk Boldklub glæder sig til genåbning på mandag. Vi er klar, siger formand Christian Andersen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Holmegaard Glasværk Boldklub glæder sig til genåbning på mandag. Vi er klar, siger formand Christian Andersen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodbolden jubler over genåbning: Nu kan vi træne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbolden jubler over genåbning: Nu kan vi træne igen
Næstved - 24. februar 2021 kl. 14:00
Af Kim Palm

- Vi sover med støvlerne på og er klar til at genåbne klubben på mandag.

arrow Læs også: Hal udvides med nyt klublokale til næsten en million

Formand i Holmegaard Glasværks Boldklub, Christian Andersen, glæder sig til, at fodbolden gør comeback på mandag. Det sker, når forsamlingsforbuddet hæves fra fem til 25 personer, når det gælder udendørs idræt.

- Rent træningsmæssigt giver det rigtig meget mening. Vi kan sagtens få det til at fungere med 25 til træning, siger Christian Andersen.

Han forudser dog et reelt problem, nemlig når fodboldturneringerne går i gang i april.

Artiklen fortsætter under billedet.

Under nedlukningen er HG’s bold- og bevægelsesanlæg blevet en stor publikumssucces. Ambulancechauffør Mads Andersen er en af byens motionister, som ofte kigger forbi. Foto: Kim Palm

- 11-mands fodbolden får det svært, ja bliver nærmest umulig at gennemføre med tre udskiftere og to trænere på sidelinjen. Derfor ville det give langt mere mening at hæve forsamlingsforbuddet til 30 personer for udendørs idræt. Men lad os nu se, hvad der sker. Det vigtigste er at vi kan spille fodbold igen, siger Christian Andersen.

Populært anlæg

I kommunens største idrætsforening, HG, vælger centerleder Philip Green også at glæde sig over, at fodbolden og udendørs atletik kan gøre comeback mandag den 1. marts.

- Det bliver dog kun på kunstgræsset. Græsbanerne vil blive trampet i stykker, hvis vi begynder at spille fodbold i næste uge. Her må vi vente til 1. april, siger Phillip Green.

Mens der er gode nyheder for de udendørs idrætsaktiviteter, er indendørs idræt og kommunens svømmehaller fortsat lukket land.

- Men hvis du trænger til træning, og det er vi mange der gør, så vil jeg anbefale at bruge klubbens nye bold- og bevægelsesanlæg. Det er blevet utroligt populært under nedlukningen, siger Philip Green.

Godt for byen

Mads Andersen er en af dem, der flittigt benytter det udendørs motionsanlæg.

- Jeg skal lige løbe en runde mere, så er jeg klar, lyder det fra ambulancechaufføren, som runder 400 meter på 1 minut og 40 sekunder.

- Det er virkelig godt for byen det her. For nylig havde jeg hele familien med. Ungerne kunne spille fodbold og dyrke crossfit og jeg ser rigtig mange familier herude, siger Mads Andersen.

Så kig forbi bold- og bevægelsesanlægget, mens du venter på yderligere genåbning, lyder opfordringen fra HG.

arrow Mr. Holmegaard hædret som Danmarks frivillige fodboldhelt
26. september 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 15:03
arrow Så kom kunstgræsset til Fensmark
11. oktober 2019 kl. 16:30 Opdateret: kl. 16:31
arrow Stor forvandling i Fensmark: Ny kunstgræsbane på vej
25. august 2019 kl. 06:10 Opdateret: kl. 16:09
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk