23. oktober 2021
Pavillonerne blev stillet op på Skyttemarksvej i 2015. De blev solgt 1. maj i år for nul kroner til Nordisk Beton, som nu har sat dem til salg på en auktion. Foto: Mogens Lorentzen
gallery icon

Se billedserie

Pavillonerne blev stillet op på Skyttemarksvej i 2015. De blev solgt 1. maj i år for nul kroner til Nordisk Beton, som nu har sat dem til salg på en auktion. Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flygtningebyen er lukket ned: Her er beboerne flyttet hen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flygtningebyen er lukket ned: Her er beboerne flyttet hen
Næstved - 19. maj 2020 kl. 15:35
Af Ida Steenfeldt Andersen

Fra Aleppo i Syrien til Næstved i Danmark... For de fleste af de flygtninge, der har været indkvarteret i flygtningebyen på Skyttemarksvej, har rejsen været lang. De flygtninge, der de seneste mange år er blevet placeret i Næstved, har haft adresse i en af de 56 pavilloner, som kommunen siden 2015 har brugt som midlertidige boliger.

arrow Læs også: Flygtningeby på vej væk - nu skal der bygges boliger

Men nu er flygtningebyen nedlagt. Pavillonerne er solgt og dem, som har haft hjemme i pavillonerne, er blevet flyttet andre steder hen.

Det fortæller leder af integrationsteamet i Næstved Kommune, Rebecca Helqvist.

- Der har været boliger nok til at flytte alle fra pavillonerne over i andre midlertidige boliger rundt om i kommunen, hvis der ikke har været andre løsninger for dem, siger hun.

Pavillonerne har rummet omkring 160 personer ad gangen.

- Det konkrete antal af flygtninge har svinget, fordi nogen er flyttet, mens andre er kommet til, siger hun.

Her bor de

Hjemadressen på Skyttemarksvej er skiftet ud med forskellige andre adresser i kommunen.

Steder som det tidligere Birkebjerg Kollegie på Troensevej, tidligere plejeboliger i Glumsø, den tidligere daginstitution Skallegården i Næstved og et gammelt plejecenter i Vesterhave ved Karrebæksminde er blevet til midlertidige boliger for flygtningene.

- Som det ser ud nu, så svarer vores nuværende kapacitet til det behov, der er, og det regner vi også med at det gør de næste år, siger Rebecca Helqvist.

Udover midlertidige boliger, så har Næstved Kommune også fundet permanente boliger til nogle af dem, som skulle flytte ud af pavillonerne.

Artiklen fortsætter under billedet

Bjørn Armbjørn

Recebba Helqvist er teamleder for Unge og Integration i Næstved Kommune. Hun har været ansvarlig for arbejdet med at finde midlertidige boliger til beboerne i pavillonerne. Foto: Bjørn Ambjørn


Forskellige løsninger

Det er ikke alle beboere i pavillonerne, som har haft brug for hjælp til at finde en midlertidig bolig. Nogen har fundet andre løsninger.

- Enten er de flyttet sammen med en kæreste, eller også har de bosat sig i en anden kommune på grund af arbejde, siger Rebecca Helqvist.

Nogen har også selv været ude og skaffe en permanent bolig. Rent økonomisk er det dog de færreste, der har mulighed for det.

- Det er ikke alle flygtninge, der har råd til en permanent bolig, og slet ikke hvis de er unge og ledige eller på SU, forklarer hun.

Hun fortæller, at arbejdet med at tømme pavillionerne allerede startede tilbage i 2019. Allerede der vidste man nemlig, at alle skulle være ude inden juni 2020. Den deadline blev dog rykket frem til 1. maj 2020.

- Vi fandt boliger til alle, så de sidste var ude i april, siger hun.

To flygtninge i år

Indtil videre har Næstved Kommune taget imod to flygtninge i år. Den officielle kvote er på seks personer.

- Vi skal nok kunne finde plads, hvis der kommer lidt mere end de seks, som kvoten er på, siger Rebecca Helqvist.

Samtidig er der tre, der - indtil videre i 2020 - har valgt at repatriering - altså at rejse tilbage til deres oprindelige hjemland.

Det har dog ikke været nogle af dem, som har boet i pavillonerne.

- De seneste år er det primært ældre borgere på pension og førtidspensionister, der har valgt at repatriere, og det har ikke været nogen af dem, som ellers har boet på Skyttemarksvej, siger hun.

I 2019 overskred antallet af nye flygtninge kvoten med tre personer. Kvoten var nemlig et stort rundt nul, men der ankom tre flygtninge.

Samme år var der en enkel, der valgte at repatriere.

arrow Flygtningeby på auktion - eneste bud er 50 kroner
14. maj 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 10:25
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk