24. april 2019
Annelise Rasmussen blev nødt til at tage en taxa til Slagelse for at nå sin lægetid, da Flextrafik ikke dukkede op. De påstår, de har ringet på hos hende, men det passer ikke, siger hun. Flextrafik vil ikke betale regningen på den 665 kroner dyre taxatur.Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Annelise Rasmussen blev nødt til at tage en taxa til Slagelse for at nå sin lægetid, da Flextrafik ikke dukkede op. De påstår, de har ringet på hos hende, men det passer ikke, siger hun. Flextrafik vil ikke betale regningen på den 665 kroner dyre taxatur.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flextrafik kørte forkert: Annelise måtte tage dyr taxa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flextrafik kørte forkert: Annelise måtte tage dyr taxa
Næstved - 13. april 2019 kl. 13:19
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

89-årige Annelise Rasmussen har leddegigt. Hvert halve år skal hun til læge i Slagelse til tjek. Det er en besværlig tur med offentlig transport, når man bor på Enø, så som så mange gange før, bestilte hun en Flextur.

Selv om hun stod med døren halvåben og holdt øje med vejen, så var der ingen bil at spore, forklarer hun.

Ifølge Movia, der står bag flextrafik, har man banket og ringet på hendes dør, men det kan ikke passe, siger Annelise Rasmussen. Hun stod jo i døråbningen og ventede.

- Det irriterer mig. Når jeg har bestilt, og de så kommer med alle deres undskyldninger, siger hun.

For at nå sin lægetid bestilte hun derfor en taxa. Den kørte med hendes ord djævelsk stærkt, men hun kom alligevel lidt for sent til lægen. Det gik dog, men taxaturens regning på 665 kroner var halvstor for en folkepensionist.

Derfor har Annelise Rasmussen sidenhen været i kontakt med Movia for at høre, hvad der gik galt, og om de vil refundere (dele af) beløbet, hun brugte på at køre i taxa.

Det vil Movia ikke. Flextrafikchef Jens Peter Langberg forklarer til avisen.

- Ifølge vores regler, skal en borger altid ringe til vores døgnbemandede vagt, hvis man ikke bliver hentet som aftalt. Da vil Movia forsøge at finde en løsning, typisk med chaufføren, der er sat på turen, men i sjældne tilfælde ved, at borgeren selv arrangerer taxakørsel, som Movia efterfølgende refunderer, skriver han i en mail.

Movia har dog beklaget den mislykkede flextur over for Annelise Rasmussen.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk