2. august 2021
En fredsommelig middagsstund på Kildemarksvej. Om morgenen er trafikken massiv. Foto: Rikke Bondesen.
gallery icon

Se billedserie

En fredsommelig middagsstund på Kildemarksvej. Om morgenen er trafikken massiv. Foto: Rikke Bondesen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere børn færdes på Kildemarksvej - kommune overvejer ny p-plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flere børn færdes på Kildemarksvej - kommune overvejer ny p-plads
Opdateret 15. juni 2021 kl. 11:40
Næstved - 15. juni 2021 kl. 11:37
Af Rikke Bondesen

Et enigt Børne- og Skoleudvalg har besluttet at busbørnehaven Frit 16 flytter fra Grimstrupvej 131 til Kildemarksvej 65 inden årets udgang. Flytningen sker selv om både Frit 16 og den kommende nabo, Kildemarkskolen peger på, at det kan skabe trafikkaos morgen og eftermiddag på Kildemarksvej, hvor der i forvejen er trængsel.

arrow Læs også: Frygter trafikkaos ved skole hvis Frit 16 flytter ind som ny nabo
Aldi-grunden i spil

Derfor har Børne- og Skoleudvalget bedt kommunens administration om at undersøge muligheden for at lave parkeringsplads for skolebørnenes forældre på den såkaldte Aldi-grund overfor skolen på Kildemarksvej. Det har tidligere været et ønske fra skolebestyrelsen, efter at Aldi lukkede og p-pladsen blev spærret af. Hidtil har kommunen afvist.

- Hvis man får mulighed for at bruge Aldi-grunden, vil det også begrænse trafikken længere nede ad Kildemarksvej, vurderer formanden for Børne- og Skoleudvalget, Lars Hoppe Søe (R), som nu får undersøgt sagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Aldi-grunden, som har været afspærret i flere år kan blive ny parkeringsplads for forældre på Kildemarkskolen. Foto: Rikke Bondesen

Udvalget har også bedt om at administrationen genovervejer hvor man skal placere 12 nye p-pladser til den kommende børnehave på Kildemarksvej 65. Det sker efter at skolebestyrelsen for Ellebækskolen afleverede en indsigelse, fordi en plantegning fra forvaltningen viste, at man ville lave forældreparkering til Frit 16 ved Kærmindevej lige over indgangen til Kildemarkskolen. Skolebestyrelsen frygter at det vil betyde en farlig blanding af små børn der krydser vejen for at komme ind på skolen, og biler der skal aflevere børn til børnehaven.

- Vi har bedt om at man kigger på placeringen af p-pladsen igen, siger Lars Hoppe Søe, og fortæller at de 12 nye p-plader er forbeholdt forældre. Personalet skal parkere andre steder.

Frit 16 forældre triste

Forældre til børn der i dag afleveres i Frit 16 på Grimstrupvej før de kører med ud i naturen med bus er kede af at man har valgt at flytte til Kildemarksvej. Forælder Camilla Bomholt siger, at beslutningen ikke kommer bag på hende fordi en placering på Kildemarksvej længe har været drøftet, fordi det vil betyde at kommunen kan sælge bygningerne på Grimstrupvej.

- Jeg synes det er ærgerligt at man altid tænker i penge i stedet for børnenes trivsel. Fremover skal pædagogerne bruge flere kræfter på at få børnene ud i naturen, siger hun.

I Camilla Bomholts familie har investeret en ladcykel for at køre børn til Frit 16 på Kildemarksvej i den anden ende af byen.

- Jeg synes da det er underligt at man vælger at fjerne en institution fra vestbyen, samtidig med at man udbygger med nye boliger i området, siger Camilla Bomholt.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Lars Hoppe Søe er derimod glad ved udsigten til at at flere forældre fra markkvarteret omkring Kildemarksvej fremover vil sende deres børn busbørnehave hvor der er stor fokus på udeliv og natur.

Næstved Kommune har afsat 1,7 millioner kroner at flytningen af Frit 16. For mange forældre det et bevidst valg at at sende deres børn i Frit 16. Derfor kommer børnene i Frit 16 fra store dele af Næstved, med en lille overvægt fra den vestlige del, nær Grimstrupvej.

arrow Debat: Trafikproblemer i Markkvarteret
16. oktober 2018 kl. 13:16 Opdateret: kl. 10:08
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk