16. juli 2020
Rikke Bøgelund Nielsen er klar til at byde nye medlemmer velkommen i den tidligere Fakta-forretning i Sct. Jørgens Park. Fotos: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Rikke Bøgelund Nielsen er klar til at byde nye medlemmer velkommen i den tidligere Fakta-forretning i Sct. Jørgens Park. Fotos: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fitness World flytter ind: Nu skal sydbyen strammes op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fitness World flytter ind: Nu skal sydbyen strammes op
Opdateret 17. februar 2020 kl. 10:15
Næstved - 17. februar 2020 kl. 07:19
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra klokken fem til klokken 24.

arrow Læs også: Stadig liv i lukket center

Åbningstiderne har vide rammer i Fitness World, der i dag slår dørene op i den tidligere Fakta-forretning i Sct. Jørgens Park. Centerleder Rikke Bøgelund Nielsen står klar til at byde motionisterne velkommen. Den nye Fitness World adskiller sig fra de to andre centre på Grønvej og Dania, ved at have et særligt fokus på seniormotion.

- Vi ved, at der bor mange ældre mennesker her i Sct. Jørgens Park. Dem vil vi gerne have i gang og derfor opretter vi hold til seniortræning, siger den 32-årige centerleder.

- Her i Sct. Jørgens Park tilbyder vi holdtræning i form af stram-op-motion, zumba, yoga og body pump. Derimod har vi ikke spinning og crossfit. Det har vi til gengæld på Grønvej og Dania, fortæller Rikke Bøgelund Nielsen.

500 medlemmer

Hun fortæller at ambitionen er 500 medlemmer og målet er at skabe et hyggeligt center i lokalmiljøet i sydbyen.

- Vi vil gerne skabe et sted, hvor folk er i stand til at hygge sammen - også efter træning. Derfor har vi oprettet et særligt caféområde, hvor man efter træning kan få en snak med nogle af de andre medlemmer.

Forventningen er at nogle af Fitness Worlds medlemmer, der bor i sydbyen og som stempler ind i de to øvrige centre, også vil bruge Fitness World i sydbyen.

- Mange af vores medlemmer vælger et fleksibelt medlemsskab med adgang til tre centre. Hvis de f.eks arbejder i København, kan de finde et fitness-center nær deres arbejdsplads, og samtidig være medlemmer i et par af centrene her i byen, siger Rikke Bøgelund Nielsen, mens hun viser vej til omklædningsrummet i kælderetagen.

Omklædning i kælderen

Her stod der engang papkasser, mælk, kølevarer og kolonial. I dag er der indrettet omklædnings og baderum for mænd og kvinder i centeret som tæller afdelinger for fitness, kardio og vægttræning.

Flere af motionsmaskinerne står med direkte udsigt til parkeringspladsen i Sct. Jørgens Park. Og det er der en fornuftig forklaring på.

- Mange af vores medlemmer synes at tiden går hurtigere når de kan se, hvad der sker udenfor, forklarer centerlederen.

Kometkarriere

Den nye centerleder har - i typisk fitness-stil - gjort kometkarriere i firmaet. Hun begyndte i 2017 med at gøre rent på Grønvej, så blev hun receptionist og assisterende centerleder. I dag har hun ansvaret for et helt fitness-center med tre fastansatte og masser af instruktører.

- Jeg er oprindelig kontoruddannet. Det er en fordel som leder af et fitness-center, da jeg skal stå for både budgetter og administration.

Fitness World er landets største fitnessskæde med 171 centre over hele landet og 470.000 medlemmer. Kæden omsætter for over én milliard kroner og har cirka 3.500 fastansatte. På åbningsdagen er der morgenbrød til de morgenfriske og oplæg om sunde vaner af en af centerets personlige trænere.

arrow To butikker lukker i Sct. Jørgens Park
17. februar 2020 kl. 10:50 Opdateret: kl. 09:02
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk