15. juni 2021
Anne Holm vandt kvindernes klassement med den overbevisende tid 2:17:53.Fotos: René Kongsgaard
gallery icon

Se billedserie

Anne Holm vandt kvindernes klassement med den overbevisende tid 2:17:53.Fotos: René Kongsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festligt triatlon på Grundlovsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festligt triatlon på Grundlovsdag
Næstved - 09. juni 2021 kl. 10:57
Af Jeppe Sahlholdt

En skyfri himmel lagde lørdag rammerne for en festlig sommerdag, da der traditionen tro blev holdt triatlon på havnen i Karrebæksminde.

arrow Læs også: Millionbesparelser truer udsatte og handicappede

For sjette gang blev havnebyens traditionsrige triatlon afholdt, hvor mere end 900 atleter skulle teste sig selv af i tre discipliner.

Først 950 meters svømning, så 50 kilometer på cykel, og til sidst 10,5 kilometers løb mod målstregen ved Enø Bageri, hvor den røde løber ventede med champagneflasker og snacks.

Bølgen blå

En 950 meter lang slange af saltvandsbrus og arme i vejret snoede sig ud fra vandkanten på stranden i Karrebæksminde, da startskuddet lød klokken 12.

- Hvor er det smukt at se det her, blev der råbt fra højtalerne ved den blå, oppustelige bue, hvor triatlon-deltagerne spændt stod og ventede på at komme i vandet. En energisk hypeman satte publikum i gang med at lave bølgen.

Årets triatlon havde fået 900 tilmeldinger, og mindst lige så mange mennesker stod blandt publikum på kajen. De klappede taktfast til den bastunge musik, og atleternes svømmetag. De mange atleter lignede pingviner på fiskejagt, da de sprang i vandet.

Kun et kvarter senere kom de hurtigste deltagere tilbage på land. Nu ventede cykelturen.

Corona-usikkerhed

Tvillingerne Dan og Bo på 57 år har deltaget i løbet i flere år. De arbejder begge to i Nordea og har glædet sig til at vende tilbage til Karrebæksminde, siden corona lukkede løbet ned sidste år.

- Det er enormt fedt at være tilbage. Her er så smukt, siger Dan.

Sidste år var der intet at rafle om for arrangørerne, som aflyste løbet. Men i år, hvor alting heldigvis er mere åbent, så skulle løbet tilbage, fortæller direktør i Karrebæksminde Triatlon, Nicholas Sroczynski. Men det har alligevel været en presset tid, lyder det.

- Vi har savnet relevant sparring for, hvordan vores retningslinjer skulle se ud. Med et forsamlingsloft skulle der tænkes kreativt, men vi har levet op til alle regler, siger han og fortsætter:

- Det er gået så godt, og deltagerne var enormt disciplinerede. De brugte mundbind fra de kom om morgenen til de hoppede i vandet, siger han.

Top dollar

Atleten Anne Holm blev suveræn vinder blandt de kvindelige deltagere med tiden 2:17:53. Hun klarede sig godt på alle tre discipliner, og var især glad for de gode vejrforhold.

- Det har hverken været for koldt eller for varmt. Det har været sublime forhold. Det er topdollar, sagde hun.

Den samlede vinder af løbet, Magnus Elbæk Ditlev, klarede disciplinerne på kun 2:02:26.

Tilmeldingen til næste års triatlon er åbent, og næste års raceday finder sted den 11. juni 2022.

arrow Hundedyst i solen på Grundlovsdag
09. juni 2021 kl. 11:04 Opdateret: kl. 11:04
arrow Fjernvarmeværk lukker og 25 års varmehelvede stopper nu
09. juni 2021 kl. 05:41 Opdateret: kl. 06:03
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk