3. juni 2020
Broen ved Sandbyvej er revet ned. Til gengæld har BaneDanmark etableret en midlertidig stiforbindelse for bløde trafikanter.
gallery icon

Se billedserie

Broen ved Sandbyvej er revet ned. Til gengæld har BaneDanmark etableret en midlertidig stiforbindelse for bløde trafikanter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til to jernbanebroer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til to jernbanebroer
Næstved - 10. april 2020 kl. 07:22
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Meget kan man sige om BaneDanmark. Men når først de går i gang, så sker der virkelig noget. Knap en uge efter sporspærringen mellem Næstved og Ringsted er to broer revet ned i stationsbyen, der i den grad får flyttet om på geografien under sporarbejdet.

arrow Læs også: 90 procent færre passagerer med bus og tog på Sydbanen

Det er broerne, der bærer jernbanen over Sandbyvej lige ved Glumsø Station samt broen ved Holmager syd for byen, som er revet ned for lige om lidt at blive genopført.

Klar i juni

Hele sporet og dermed også broerne bliver bygget op igen cirka otte meter øst for den placering, de har i dag. Og allerede i begyndelsen af juni forventer BaneDanmark, at de nye broer er på plads, så der atter kan åbnes for biltrafik.

- I forbindelse med borgermødet i Glumsø kom det frem, at mange vil savne vejforbindelsen gennem Sandbyvej. Derfor har vi anlagt en midlertidig sti for bløde trafikanter over banen inde på stationsområdet, fortæller projektdirektør for Ringsted-Femern banen, Klaus S. Jørgensen.

Ny station

Få hundrede meter derfra kan Glumsø se frem til en helt ny station. Den skal nemlig flyttes 100 meter længere mod syd og får således også nyt stationsområde med ny forplads med bussluse og cykelparkering.

Og tager vi lidt længere nord for byen, så skal der bygges nye spor. De bliver snorlige så togene kan suse gennem Glumsø med 200 km/t. Arbejdet er ikke umiddelbart påvirket af corona-krisen, selvom BaneDanmark i sidste uge måtte opgive at hente en stor sporkran nede i Østrig. I stedet er der brugt almindelige gravemaskiner og det har fungeret fint.

- Vi får også kortvarigt besøg af udenlandske eksperter fra Tyskland og Østrig. Dem ved vi endnu ikke om vi får lov til at hente herop, men endnu er vi ikke udfordret af corona-krisen, siger Klaus S. Jørgensen.

Støj i byen

Det store anlægsarbejde kan ikke gennemføres uden det kan høres i Glumsø og omegn. Arbejdet foregår i døgndrift, indtil entreprenørerne har fjernet spor, broer og bløde aflejringer.

Derefter vil de forsøge at koncentrere arbejdet til dagtimerne, men i perioder kan det blive nødvendigt at arbejde i nat- og weekendtimer også, blandt andet når de nye bygger nye materialer ind i jernbanedæmningen.

Arbejdet er endeligt afsluttet 29. november - så er der atter fast jernbaneforbindelse mellem Næstved og Ringsted - og fuld fart på togdriften ind mod København.

arrow Pressede pendlere mødes med DSB og BaneDanmark
14. februar 2020 kl. 10:11 Opdateret: kl. 10:18
arrow Beboere får langt til byen når broer lukker
24. januar 2020 kl. 16:20 Opdateret: kl. 17:16
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk