20. november 2018
Henrik Pind Hansen har taget konsekvensen af presset fra forbrugere og store supermarkedskæder og sluppet 15.000 høns fri på markerne syd for Sandved. (Foto: Jørgen C. Jørgensen)
Henrik Pind Hansen har taget konsekvensen af presset fra forbrugere og store supermarkedskæder og sluppet 15.000 høns fri på markerne syd for Sandved. (Foto: Jørgen C. Jørgensen)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til buræg: Landmand slipper 15.000 høns fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til buræg: Landmand slipper 15.000 høns fri
Næstved - 16. oktober 2018 kl. 05:57
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landmand Henrik Pind Hansen har taget konsekvensen af presset fra forbrugerne og de store supermarkedskæder.

Han har droppet buræggene og har i stedet sluppet 15.000 økohøns fri på marken på den ene af sine to bedrifter.

- Det er jo den vej udviklingen går, siger Henrik Pind Hansen, der i 2013 investerede 6,5 millioner kroner i et nyt staldsystem med buræg, som nu er udfaset til fordel for øko-æg og skrabe-æg.

På gården syd for Sandved har de 15.000 økologiske høns mulighed for at skrabe og støvbade på 6,5 hektar mark.

Hønsene har adgang til det fri hele året og fodres med lucerne-hø og økologisk grovfoder.

- Det giver lidt mere arbejde, men det er også sjovere at se hønsene boltre sig ude på marken, siger Henrik Pind Hansen.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i seneste kvartal blev produceret langt flere økologisk æg, omkring 5,5 millioner kilo, end buræg, hvor der blev produceret omkring 3,6 millioner kilo, som i dag kun bruges til at lave forarbejdet mad, som eksempelvis den æggesalat, der ligger i supermarkedernes kølediske.

Skrabeæg er dog stadig danskernes favoritæg. I det seneste kvartal blev der således produceret 6,2 millioner kilo skrabeæg. Når der produceres skrabeæg, går hønsene typisk i store flokke med omkring 3000 til 15.000 høns, og hvor der maksimalt må gå op til ni høns per kvadratmeter.

Læs mere i dagens udgave af Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk