27. september 2021
Jacob Vestergaard Nørholm Rasmussen og 18 måneder gamle Aksel er klar til at tage imod andre fædre med børn fra 0 til 5 år i Fars Legestue i Næstved. Foto: Næstved Kommune
Jacob Vestergaard Nørholm Rasmussen og 18 måneder gamle Aksel er klar til at tage imod andre fædre med børn fra 0 til 5 år i Fars Legestue i Næstved. Foto: Næstved Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fars Legestue: Nyt initiativ for småbørnsfædre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fars Legestue: Nyt initiativ for småbørnsfædre
Næstved - 14. september 2021 kl. 14:31
Af Esben Thoby

Fars Legestue er navnet på et helt nyt initiativ skabt af Forum for Mænds Sundhed, der har projekt Far for Livet, i samarbejde med Næstved Kommunes Sundhedspleje. Det bliver et mødested uden for hjemmet, hvor fædre med børn mellem 0 og 5 år kan mødes med andre fædre, tale om forældrerolle og styrke relationen mellem far og barn.

- Jeg synes, at Næstved mangler et sted, hvor børn og fædre kan dele erfaringer og fortælle historier om deres børn. Derfor har jeg valgt at starte Fars Legestue i Næstved. Det er et sted, hvor fædre kan udvikle deres relation med deres barn via leg og frie rammer. Jeg er stolt af, at det er lykkes os at stable det på benene. Aksel og jeg står klar til at tage imod andre børn og deres fædre. Og vi glæder os til at møde dem, siger han.

Relation har stor betydning

Ud over erfaringsudveksling og leg bliver der også mulighed for at tale med en sundhedsplejerske og drøfte forskellige problemstillinger som eksempelvis trivsel, mad, sprog, motorik og vaccinationer.

- I forvejen har sundhedsplejerskerne fokus på fædrene. Derfor ligger det rigtig godt i tråd med vores arbejde, at vi også deltager i Fars Legestue. Vi arbejder med barnets tilknytning og relation til begge sine forældre. Denne relation har stor betydning for barnets liv og dets måde at knytte sig til mennesker senere hen, forklarer Helle Kjølhede, der er ledende sundhedsplejerske i Næstved Kommune.

Hun fortæller desuden, at stort set alle mænd i dag lægger vægt på at være nærværende, at være til stede, at have kontakt, at være engageret og at have tid sammen med barnet. De ønsker at have en rolle over for mor og barn og at blive betragtet som en lige så vigtig forælder.

Rigtig godt koncept

Fars Legestue i Næstved er én blandt mange Fars Legestuer i Danmark, som Forum for Mænds Sundhed, støttet af Nordea-Fonden, står bag.

- Vi er utrolig glade for, at Næstved Kommune vil være med til at bakke op om fædre og børn. Vores arbejde med fædre viser, at mange fædre ønsker at være mere aktive sammen med deres børn, men de ved ikke altid, hvor de skal finde disse aktiviteter. Derfor er Fars Legestue et rigtig godt koncept til at invitere fædre og deres børn indenfor, siger sekretariatschef i Forum for Mænds Sundhed, Mie Møller Nielsen.

Fars Legestue holder til i Munkebocenteret på Farimagsvej og vil have åbent hver torsdag fra klokken 15 til 17 - første gang nu på torsdag den 16. september. Hver eller hver anden uge vil en sundhedsplejerske være til stede, som fædrene kan spørge til råds.

Der vil legetøj til rådighed, som dækker de forskellige alderstrin, og det er gratis at komme i legestue. Der er ingen tilmelding.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk