

Se billedserie
Motion Nu er vand og luft snart så lunt, at roere for alvor går på vandet for at træne kroppen og nye natur og frisk vind.
Næstved Roklub har introduktion til årets rokursus torsdag 8. april kl. 19-20, og det foregår online. Første kursusdag - og det er ikke online - er lørdag 17. april og sidste og syvende kursusdag er 10. maj.
Fra den dag er man såkaldt frigivet og kan ro alene eller sammen med andre på vandet. Tjek hjemmesiden naestvedroklub.dk for yderligere oplysninger.
Næstved Havn har finansieret en forlængelse af fortorvet langs kanalen, så man nu kan gå hele vejen langs roklubben i vandkanten fremfor at skulle passere det store klubhus oppe fra Kanalvej.
- Vi arbejder på at opstille motionsinstrumenter til fri afbenyttelse for alle langs det nye fortov, foran klubben, således alle kan motionere og nyde den smukke kanal samtidigt, fortæller formand Steen Kjærgaard fra Næstved Roklub.
Han håber på at få fonde med på ideen. Ansøgninger om tilskud til projektet er gået afsted.
- Det bliver nu ekstra attraktivt at gå en dejlig tur langs kanalen - måske også når Stacys Diner en gang åbner. Efter indtagelse af de mange kalorier som milkshakes og burgere indeholder, skal der ekstra kilometer i benene eller armene på vores træningsmaskiner, siger Steen Kjærgaard med et smil.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her