10. december 2018
Årets modtager af Næstved Erhvervspris er Ropox, som tog imod iført forklæder. På scenen var fem af de seks medlemmer af ledelsen. Fra venstre Jan Buk Mortensen, Peter Bjaldby, Rasmus Møller Bentzen og de to ejere teknisk direktør Poul-Erik Pedersen og administrerende direktør Tommy Jensen. Foto: Helle Hansen
gallery icon

Se billedserie

Årets modtager af Næstved Erhvervspris er Ropox, som tog imod iført forklæder. På scenen var fem af de seks medlemmer af ledelsen. Fra venstre Jan Buk Mortensen, Peter Bjaldby, Rasmus Møller Bentzen og de to ejere teknisk direktør Poul-Erik Pedersen og administrerende direktør Tommy Jensen. Foto: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervspris: En ydmyg prismodtager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervspris: En ydmyg prismodtager
Næstved - 11. oktober 2018 kl. 12:46
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag aften blev årets erhvervspris overrakt til Næstved-virksomheden Ropox.

- Vi har ikke bare fået sat Ropox på Europakortet men også på verdenskortet. Vi har en mand i Asien, 1,25 mand i England og en i Skanderborg.

Administrerende direktør i Ropox Tommy Jensen førte ordet, da der onsdag sidst på eftermiddagen skulle takkes for tildelingen af Næstved Erhvervspris 2018.

Han var på scenen sammen med teknisk direktør Poul-Erik Pedersen og tre fjerdedele af resten af ledelsen. En var forhindret, da han er på salgsmesse i Tokyo.

Prisen bliver uddelt ud fra seks kriterier:

Virksomheden skal have sat gang i innovative tiltag på produktudvikling eller udvikling af nye markeder, skaffet nye lokale arbejdspladser, startet eller øget eksport, efteruddannet medarbejdere, betydende investeringer og have udvist »CSR-adfærd«.

Ikke alle kriterier skal nødvendigvis være opfyldt, men som hovedregel skal prismodtageren opfylde flere af disse.

- Her er der performet på samtlige seks kriterier, kunne Carsten Rasmussen konstatere ønskede stort til lykke til sin genbo, da han i mange år boede på Ringstedgade 232 lige overfor Ropox, så han har fulgt en del med i firmaets udvikling.

Stolte
Ropox blev også rosende omtalt for at have fem-seks lærlinge og engagere sig meget i lokalområdet ved at deltage i diverse bestyrelser og foreninger.

Næstved Erhvervspris uddeles af Næstved Erhvervsforening i samarbejde med Sydband, og prisen består af et stykke keramik lavet af lokale Heidi Fournier samt 10.000 kroner.

- Vi er meget stolte over at modtage prisen, og vi to ejere er bare en lille brik i puslespillet, så vi vil sige tusind tak til alle vore medarbejdere, sagde Tommy Jensen - iført forklæde.

Forklæderne iførte prismodtagerne sig på scenen:

- Fordi det repræsenterer køkkenet, som vi laver varer til. Og for at vise, at vi er ydmyge overfor kunderne og klar til at servicere dem, sagde Tommy Jensen.

Prisoverrækkelsen sluttede med Ropox' slogan »Better Ways to better Days«:

- I stedet for at sige Gud bevare Ropox, som Tommy Jensen udlagde det.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk