2. august 2021
Formand for venstre, Jacob Ellemann-Jensen (V) sagde ved sit seneste besøg i det Syd- og Vestsjællandske, at han vil kæmpe for den tværgående motorvej. Foto: Anita Corpas
gallery icon

Se billedserie

Formand for venstre, Jacob Ellemann-Jensen (V) sagde ved sit seneste besøg i det Syd- og Vestsjællandske, at han vil kæmpe for den tværgående motorvej. Foto: Anita Corpas
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervs-armada kæmper for tværgående motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Erhvervs-armada kæmper for tværgående motorvej
Opdateret 23. juni 2021 kl. 12:57
Næstved - 23. juni 2021 kl. 12:14
Af Anita Corpas

Erhvervslivet i Slagelse, Faxe og Næstved går sammen om at kæmpe for en sjællandsk tværmotorvej for både rute 54 og 22.

arrow Læs også: Interview med musikernes nye forkvinde: Fællesskab og lighed går aldrig af mode

En ny infrastrukturplan er formentlig lige på trapperne. Her ventes en længe ønsket motorvejsløsning for rute 54 mellem Rønnede og Næstved at være med i planerne.

Men allerede inden blækket er tørt på regeringens aftale med forligsparterne, går erhvervsforeningerne i Slagelse, Faxe og Næstved sammen om at pege på en endnu mere visionær løsning for det syd- og Vestsjællandske område.

- Vi har måttet handle hurtigt og har samlet finans- og trafikordfører for alle partier, fordi vi gerne vil opfordre til, at man politisk tænker lidt større og mere langsigtet, siger Torben Johansen, formand for Næstved Erhvervsforening.

Sammen med de to øvrige erhvervsforeninger i henholdsvis Slagelse og Faxe repræsenterer han godt 1000 erhvervsdrivende i området.

- Vi frygter, vi skal vente i mange år, før vi kan komme videre med at binde Sjælland sammen på tværs, hvis ikke der kommer en samlet løsning for hele det Syd- og Vestsjællandske område nu, siger Torben Johansen.

Det betyder, at erhvervslivet arbejder på, at få iværksat en forundersøgelse af at få bundet både rute 54 og rute 22 sammen i et fælles motorvejsnet på tværs af Sjælland.

Baggrunden er, at de eksisterende motorveje på Sjælland udelukkende orienterer sig mod København. En problematik som også erhvervsliv på Fyn er opmærksomme på.

- Vi har interessenter på Fyn, der er meget interesseret i tværgående motorvej. Den er vigtig for trafikken især rettet mod Vordingborg og øerne eller Faxe, hvor der kører meget tung lastvogntrafik, siger Torben Johansen. Erhvervslivet peger også på, virksomhederne i det syd- og vestsjællandske område må betale en høj pris for en forældet infrastruktur, der giver alvorlig trængsel på vejnettet.

- Det bremser vækst og udvikling udenfor hovedstadsområdet, foruden kan blokere for at vi kan opretholde og udvikle gode uddannelsesmuligheder på hele Sjælland, pointerer Torben Johansen.

Nej til 2+1

Undervejs er en udvidelse af det eksisterende vejnet som en 2+1-vej været med i overvejelserne. En løsning som en tidligere forundersøgelse viser, at flere ikke mener vil løse de nuværende eller fremtidige trafikale udfordringer i området.

- Jeg er lige kommet hjem fra Bornholm over Ystad, og her har man 2+1 veje, som jeg synes, grænser til det farlige. Man kører på to spor med en tråd i midten. Og der er skiftende hastigheder og vejkryds midt i det hele.

- Det er i øvrigt også en rigtig dårlig løsning og i forhold til et godt klima, påpeger Torben Johansen og forklarer, at med op og nedbremsninger for et lastvognestog er det unødvendigt miljøbelastende.

- Frem for halve løsninger bør man i stedet kikke længere frem.

- Både i forhold til en kommende Femernforbindelse, men også i retning af en eventuel forbindelse over Kattegat, fastslår Torben Johansen.

Der skal smedes nu

Ifølge Per B. Madsen, erhvervschef i Slagelse Kommune, er ambitionen et længerevarende samarbejde kommunerne imellem. Med infrastrukturforhandlinger i en afgørende fase er det vigtigt, at der smedes nu.

- Første skridt imod en sjællandsk tværmotorvej er en forundersøgelse, og hvis ikke den kommer med i denne aftale, så frygter vi at skulle vente i mange år, før vi kan komme videre med at binde Sjælland sammen på tværs - med de store perspektiver for lokal og regional udvikling, det har for det syd- og vestsjællandske område, siger Per B. Madsen, som roser dialogerne og samarbejdet med først og fremmest Næstved, men også Faxe Kommune.

Det er formanden for Slagelse Erhvervscenter, Morten Gaardboe, der sammen med sine formandskolleger i Næstved og Faxe har stået for en fælles henvendelse. For ikke at nævne Slagelse Erhvervsråd, som også er en vigtig aktør, oplyser formanden.

- Nogle steder er rejsetiden væsentligt længere, end den burde være i en sammenhængende region, og det betaler virksomhederne i det syd- og vestsjællandske område en høj pris for, skriver de blandt andet.

arrow Tre søstre siger farvel til gymnasiet på samme dag
23. juni 2021 kl. 16:38 Opdateret: kl. 16:38
arrow 15 sommerkoncerter på Grønnegades Kaserne
22. juni 2021 kl. 14:40 Opdateret: kl. 14:40
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk