15. juni 2021
Troels Karlog og Kurt Eriksen er i mål med kystsikringen, der skal beskytte Enø, Lungshave og Fjordhusene mod stigende vandstand. Arbejdet går i gang til efteråret. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Troels Karlog og Kurt Eriksen er i mål med kystsikringen, der skal beskytte Enø, Lungshave og Fjordhusene mod stigende vandstand. Arbejdet går i gang til efteråret. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enø står sammen når vejret viser vrede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Enø står sammen når vejret viser vrede
Næstved - 11. juni 2021 kl. 04:43
Af Kim Palm

Livet er skønt i vandkanten med kaffe og smørkage - og endnu skønnere ved tanken om at kunne sove roligt om natten, når vejret viser vrede og vandstanden stiger.

arrow Læs også: 4.b bygger balladepladser efter idé fra gavlmalerier

1.500 sommerhusejere på Enø, Lungshave og Fjordhusene kan se frem til effektiv beskyttelse af deres ejendomme efter at det store kystbeskyttelsesprojekt nu er kommet i mål

- Der var indgivet en enkelt klage, som kunne have haft opsættende virkning og forsinket projektet. Det var en sommerhusejer, der var utilfreds med at miste noget af sin udsigt. Men efter et godt og konstruktivt møde er klagen blevet tilbagekaldt og nu er alle med ombord, fortæller Kurt Eriksen, formand for grundejerforeningen Enø Strand.

Klar bane

Dermed er der meldt klar bane for projektet, der beskytter fritidshusejerne og alle andre på Enø og Lungshave mod en vandstand på to meter over daglig vande.

Kystbeskyttelsen består af flere diger, højvandsmure og strandfodring af Enø Strand, der bliver gjort 15 meter bredere. Kommunen har været fødselshjælper og stiller ekspertise til rådighed, men det er sommerhusejerne selv, der kommer til at betale for kystsikringen på den populære sommerhusø, hvor huspriserne i øjeblikket stiger væsentligt mere end vandstanden.

- I løbet af sommeren bliver projekt sendt i udbud og vi forventer at kunne gå i gang med at bygge diger i september, når ferietrafikken er stilnet af og fuglenes yngletider er respekteret, fortæller Kurt Eriksen, der også har inviteret Troels Karlog til kaffe og smørkage. Han er kommunens mand på projektet og ved, hvad det handler om, når der skal bygges diger i vandkanten. Han har tidligere været tovholder på et lignende projekt i Frederikssund Kommune, hvor kommunen byggede diger og højvandsmure for at beskytte byen mod stigende vandstand i Roskilde Fjord.

- De to projekter er rimelig ens. I Smålandsfarvandet er det ligesom i Roskilde Fjord højvandet efter en stormflod, der skaber den voldsomme vandstandsstigning, forklarer Troels Karlog.

Tung trafik henover vinteren

Han forbereder sommerhusejerne på, at der vil være tung trafik til ferieøen, når tonsvis af jord skal køres ud til digerne.

- Der vil være gule maskiner og sort røg, mens arbejdet står på. Men vi forventer at være i mål i løbet af vinteren, så digeprojektet står klar inden næste feriesæson, siger Troels Karlog.

Når digerne, højvandsmurene og strandfodringen er fuldtendt skal der oprettes et digelaug, som skal overtage projektet og stå for økonomien.

- Intet varer evigt her i verden. Heller ikke strandfodringen. Det har vi senest set i Faxe Ladeplads, så det gælder selvfølgelig om at vedligeholde kystsikringen og løbende fodre strandkanten med mere sand, fortæller Kurt Eriksen.

Regningen skal betales

Ikke alle skal betale lige meget. De, der bor tættest på kysten betaler mest, mens de mere højtliggende områder inde midt på øen betaler mest.

Hele kystsikringsprojektet vil koste 35 millioner kroner inklusive moms. Den samlede investering optages som lån og afdrages over 25 år. For husejere i Kote 2, det vil sige de mest truede områder, handler det om en årlig ekstraregning over ejendomsskatten på cirka 2.600 kroner, mens de der bor i de mindst truede områder inde midt på øen, skal betale cirka 2.600 kroner om året.

- Der har slet ikke været nogen, der har klaget over betalingen og over zoneindelingen. Det er vi rigtig fint tilfredse med, siger Kurt Eriksen.

Når digerne er på plads, kan stormfloden bare komme an. Det samme kan forsikringsselskaberne og ejendomsmæglerne.

- Det siger sig selv, at det bliver nemmere at forsikre sin ejendom når Enø er fuldt beskyttet og de mange fritidshuskøbere kan også få sikkerhed for, at vandet ikke trænger ind gennem have- døren. Det er ren win-win, siger Troels Karlog.

Og vi skal hilse at sige, at det går fint med ejendomssalget i vandkanten. I april blev der således sat ny købsrekord, da et hus på Strandvej 21 blev afhændet for den nette sum 9,3 millioner kroner, viser et hurtigt tjek på boligportalen Boliga.

arrow Politiet advarer: Pas på opringninger fra falsk politi
10. juni 2021 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:40
arrow Så lykkedes det: Her skal DM i enduro afvikles søndag
10. juni 2021 kl. 10:45 Opdateret: kl. 10:45
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk