19. oktober 2019
- Det er lidt den lille mand mod den store. Hvorfor vil Energinet lægge så mange byrder over på den enkelte landmand, siger Torben Hansen, formand for landboforeningen Gefion. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

- Det er lidt den lille mand mod den store. Hvorfor vil Energinet lægge så mange byrder over på den enkelte landmand, siger Torben Hansen, formand for landboforeningen Gefion. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Energiselskab vil tilsidesætte gæsteprincippet efter nedgravning af kæmpegasledning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Energiselskab vil tilsidesætte gæsteprincippet efter nedgravning af kæmpegasledning
Næstved - 23. maj 2019 kl. 09:49
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en lang linje fra øst til vest gennem Næstved Kommune er lodsejere utilfredse med udsigten til at få gravet gasledningen Baltic Pipe ned i deres jord.

arrow Læs også: Kæmpe gasprojekt godkendt - lokale fortsætter modstandskampen

Særlig tydelig bliver utilfredsheden, når det såkaldte gæsteprincip kommer på tale. Gæsteprincippet handler ganske enkelt om, at når et forsyningsselskab graver ledninger ned i en mark, sker det normalt på gæstelignende vilkår, hvor jordejeren senere kan kræve kablerne flyttet, hvis det bliver nødvendigt - eksempelvis ved udstykning.

Imidlertid planlægger Energinet at fravige gæsteprincippet, når den 900 kilometer lange gasledning skal trækkes gennem dansk muld.

Af den miljøkonsekvensrapport for Baltic Pipe, som netop har været i høring, fremgår det, at der af hensyn til person- anlægs- og forsyningssikkereden vil blive tinglyst en servitut til beskyttelse af gasrørledningen. »Servitutten tinglyses med fuld tilstedeværelsesret, hvorfor gasrørledningen placeres på ejendommen på ikke-gæstelignende vilkår«, står der i rapporten.

Det har fået en række landboforeninger op i det røde felt, herunder sydsjællandske Gefion, som aktuelt også er involveret i en sag omkring elprojektet Kriegers Flak, hvor Energinet vil afvige fra gæsteprincippet.

I tilfældet Baltic Pipe ligger Energinet op til, at de vil forhandle med den enkelte lodsejer og ikke lade udfaldet af en retslig afgørelse omkring Kriegers Flak danne præcedens.

- Når der kører en verserende sag, og endda med selv samme selskab, synes vi, at det er forkert, at de enkelte lodsejere skal kæmpe de her sager, siger Torben Hansen, formand for Gefion.

Sagen om Kriegers Flak er i forberedelsesfasen og på vej mod Landsretten. Ankes en afgørelse derfra til Højesteret, kan et endeligt punktum være flere år ude i fremtiden.

Den omtalte servitut, som indføres ved Baltic Pipe, levner dog mulighed for fortsat landbrugsdrift på arealet over gasledningen, mens der på en afstand af fem meter fra gasledningen hverken må graves, bores, terrænreguleres eller anlægge veje uden Energinets tilladelse. Her kan planer om udstykning eksempelvis komme i klemme.

- Det er lidt den lille mand mod den store. Hvorfor vil Energinet lægge så mange byrder over på den enkelte landmand, siger Torben Hansen.

Gefion er derfor klar på kamp.
- Først og fremmest er det vores holdning, at man ikke kan afvige fra gæsteprincippet, slår Torben Hansen fast, som anerkender, at man ikke bare flytter på en gasledning, når den først er lagt i jorden, men det skal bare afspejle sig i den kompensation, landmændene så får.

- Der er en stor frustration over, at når vi anlægger gasledningen for polakkernes skyld, så ikke beder polakkerne om også at betale en mere rimelig erstatning, mener Torben Hansen.

Gefion repræsenterer 1500 landmænd på Sjælland og dermed en stor del af de berørte lodsejere, anfører de i deres høringssvar, hvor de foruden gæsteprincippet blandt andet også hæfter sig ved beslutningsgrundlaget for Baltic Pipe.

Landboforeningen mener, det hviler for meget på vurderinger og ikke underbygget viden, når det kommer til konsekvenser for lodsejerne. Eksempelvis risikoen for tab af udbytte i årene frem på grund af strukturskader i jorden.

Gefion stiller også spørgsmålstegn ved, om udsigten til en 125 kroner lavere årlig tarif for danske gaskunder som et udbytte af Baltic Pipe kan siges at være i almenvellets interesse, som gasprojektet skal være, før der kan gennemføres et så omfattende indgreb i blandt andet privat ejendomsret, som der bliver tale om.

arrow Folketingskandidater er tavse om milliarddyrt gasprojekt
04. juni 2019 kl. 07:53 Opdateret: kl. 10:19
arrow Elkabel på afveje når kæmpegasanlæg skal køre på strøm
24. maj 2019 kl. 05:32 Opdateret: kl. 15:44
arrow Energinet: Fravigelse af gæsteprincippet er helt normalt
23. maj 2019 kl. 11:36 Opdateret: kl. 11:10
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk