

Se billedserie
Så gik arbejdet i gang på Præstøvej.
Mellem 25 og 30 mand begyndte natten til lørdag at rive broen over jernbanen ned, og allerede lørdag formiddag måtte den næsten 100 år gamle bro give fortabt.
Ikke fordi den var defekt, men fordi den var for lav.
- Den nye bro bliver ca. en meter højere, siger byggeleder Ole Specht, Banedanmark, til Sjællandske.
Arbejdet er et led i bestræbelserne på at elektrificere jernbanenettet på den såkaldte Ringsted - Femern bane.
Han forventer, at arbejdet med broen bliver afsluttet i august eller september i år.
Denne gang bliver det en bro, der er forbeholdt gående og cyklister. Det giver god mening, da Præstøvej er lukket for gennemkørsel for biler.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her