23. august 2019
Flere emner var der bred enighed om blandt eleverne. Fotos: Bjarke Skov
gallery icon

Se billedserie

Flere emner var der bred enighed om blandt eleverne. Fotos: Bjarke Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever til Skolevalg 2019: Skoledagene er for lange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever til Skolevalg 2019: Skoledagene er for lange
Næstved - 29. januar 2019 kl. 14:06
Af Bjarke Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På torsdag går folkeskolens ældste klasser til valg. Skolevalget 2019 er i farvandet.

arrow Læs også: Se resultaterne af skolevalget: Her stemte de rødt

I omegnen af 600 elever fra udskolingen på Kobberbakkeskolen og Lille Næstved Skole havde mandag taget plads i Arena Næstved for at høre den sidste politiske debat, inden de torsdag sætter deres kryds.

Flere partier havde taget det tunge skyts med i form af deres ungdomsformænd til dagens debat. Inden dagens debat havde eleverne stemt på de emner, som de ville på dagsordenen. Med et grønt skilt kunne eleverne vise deres enighed og et rødt det modsatte.

Her havde mange stemt på, de lange skoledage skulle gøres kortere. Blandt dagens politikere viste der sig hurtigt en nærmest universel enighed om, at de skulle være ændres.

- Vi har været imod de lange skoledage fra starten, lød det fra Liberal Alliances Ungdoms Carl Andersen.

Andre slog på tromme for at lægge mere selvbestemmelse ud til skolerne.

- Skolerne skal selv styre skoledagene. Vi må kigge på indholdet, sagde Dansk Folkepartis Chris Bjerknæs, der også er partiets ungdomsformand.

Udover de kortere skoledage blev også elevernes karakterer - og ræs om samme - debatteret lystigt. Flere bredsider blev sendt afsted mod karaktersystemet.

- Vi skal kigge på relevante karakterer og ikke på, om man er boldspasser og tonedøv, hvis man vil uddanne sig indenfor medicin, lyder det fra Venstres Morten Dahlin.

- Karakterer er et øjebliksbillede. Lærerne skal have mere tid til at give feedback, siger Radikal Ungdoms Katrine Kildgaard.

Andre ville have karakterer til at fylde mindre, når elever skal videre efter folkeskolen.

- Vi vil åbne døre i stedet for at bygge mure. Optagelsessystemet bygger for meget på karakterer, siger Socialistisk Folkepartis spidskandidat i Sjællands Storkreds, Jacob Mark.

En af eleverne på første parket foran det politiske panel er Isabella Hagh Ellegaard. Hun er 14 år og går i 8.a på Kobberbakkeskolens afdeling Sjølund.

Hos hende ligger kortere skoledage på en klar førsteplads på ønskelisten, men også uddannelsesloftet, der sætter begrænsninger for, hvor mange uddannelser, man kan blive optaget på.

- Der skal være plads til, at vi kan vælge om, siger Isabella Hagh Ellegaard.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk