17. november 2018
Picasa
Foto: Preben Madsen/Media Næstved.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter dødsulykke på havnen: Kommentar fra AB Marine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter dødsulykke på havnen: Kommentar fra AB Marine
Næstved - 20. oktober 2018 kl. 19:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg er dybt ulykkelig og kommer nok aldrig over den tragiske ulykke, som kostede Hans Peter Christensen livet.

Mine tanker går ofte til familien og de pårørende.

Ulykken og efterspillet har naturligvis haft en stor betydning for mit helbred og jeg har svært ved at samle tankerne. Når det er sagt, mener jeg at der behov for at se begge sider af sagen vedr. Næstved Havn.

Min kaj ved kanalen blev bygget for 41 år siden. Jeg købte den for 34 år siden og har siden da løbende vedligeholdt og renoveret den, senest i 2001 for et million-beløb. Desuden har sikkerheden altid været i højsædet, hvorfor jeg har forsøgt altid at vedligeholde anlæg og udstyr. Gudskelov har jeg været forskånet for alvorlige uheld med personskade indtil den tragiske ulykke d. 10 september 2018.

Mange sejlere, kunder og venner hjalp mig med at komme lidt videre. De har også hjulpet mig med at forsøge at finde en løsning med Næstved Havn, som reagerede voldsomt med forbud, skiltning og fjernelse af pullerter fra min kaj, som har gjort den ubrugelig. Desuden har Næstved Havn stillet krav om at indgå en fremtidig aftale med en lang række betingelser.

Jeg accepterede alle betingelser med undtagelse af et enkelt punkt, som Næstved Havn ikke nævnte her i avisen, nemlig at en fremtidig aftale kan opsiges af Næstved Havn efter blot 5 år, hvorefter jeg skal fjerne min kaj.

Ingen kan drive en virksomhed med den tidshorisont. Derfor måtte jeg lade Uffe Jensen og mange andre sejlere i stikken. Det er jeg oprigtig ked af.

Arild Bornakke Hansen, AB Marine ApS

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk