5. juli 2020
Hvem har to rottweilere, der går frit omkring i Tappernøje?Modelfoto: Colourbox
Hvem har to rottweilere, der går frit omkring i Tappernøje?Modelfoto: Colourbox
Foto: VANESSA GROSSEMY/BELPRESS
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyreejers mareridt: Rottweilere brugte kat som kastebold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyreejers mareridt: Rottweilere brugte kat som kastebold
Næstved - 26. maj 2020 kl. 10:57
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var sidst på eftermiddagen søndag, da Tine Mouritsen sad i sin have og læste et blad. Pludselig registrerede hun noget sort, der bevægede sig hurtigt mod stalden i den firlængede gård, hvor der bor mange dyr - blandt andet heste og katte. Stalden, hvor hendes fire katte plejer at blive fodret.

arrow Læs også: To påvirkede trafikkanter anholdt i pinsen

- Jeg gik derind og så to rottweilere, som var i færd med at smide min ene kat op i luften, som var det en fjer. De brugte den nærmest som et stykke legetøj og spillede pingpong med den. De skiftedes til at kaste den mindst to meter op i luften. Det var meget forfærdeligt, beretter Tine Mouritsen.

Kan ikke finde katten

Stemmen er hæs, da Sjællandske taler med hende dagen derpå. Hendes reaktion var nemlig at forsøge at få hundene til at stoppe ved at råbe så højt, hun kunne, og banke løs på døren.

- De registrerede mig slet ikke, men efter et minut eller halvandet stoppede de og stak af. Det samme gjorde katten, og jeg har ikke fundet den endnu. Men jeg kan ikke forestille mig, at den har overlevet, siger Tine Mouritsen og fortsætter:

- Jeg rystede og tudede, og min mand kom løbende ud for at finde ud af, hvad der skete. Vi ringede med det samme til politiet og anmeldte overfaldet.

Tine Mouritsen tog på arbejde mandag, men det var svært at koncentrere sig.

- Meget kan jeg tåle, men jeg synes, den her var streng. Jeg føler mig helt drænet og har det, som om jeg går rundt i en osteklokke: »Har jeg virkelig oplevet det?« Jeg tænker over det hele tiden. Også over, hvad der kunne være sket, hvis de var gået på mig. Jeg kunne være blevet skambidt, konstaterer Tine Mouritsen.

Hun fortæller, at hun før har set de to rottweilere, som ikke havde halsbånd på, gå rundt i Tappernøje. Det er sket flere gange og forskellige steder.

- Det er grotesk, at de runder rundt løse. Det er pissefarligt, for de klikker jo helt af oppe i hjernen. Jeg har selv haft en rottweiler, men den var ikke syg i hovedet. Hvis man skal have sådan en race, så skal man altså have styr på dem, mener Tine Mouritsen, der understreger, at en hund selvfølgelig kan stikke af, men i tilfældet med de to rottweilere er det altså sket mange gange.

Håber at finde ejeren

Som reaktion på hændelsen har Tine Mouritsen postet et indlæg i Tappernøje-gruppen på Facebook i håb om at finde frem til ejeren af de to hunde.

- Jeg ved ikke, om de ville kunne finde på at overfalde børn, men det kan ikke afvises. Og hvis jeg selv havde hund, ville jeg ikke turde gå tur med den i området. Jeg håber at finde frem til ejeren, og så må det være op til vedkommende selv, hvad der skal ske. Men min personlige holdning er, at hvis det var mine hunde, så ville jeg få dem aflivet, når de er så farlige, siger hun.

Selv om opslaget er blevet kommenteret mere end 100 gange, er det i skrivende stund ikke lykkedes at finde frem til hundeejeren.

arrow Syv klip og en betinget frakendelse af kørekortet
28. maj 2020 kl. 15:24 Opdateret: kl. 10:46
arrow Brand i børnehaves skur muligvis påsat
21. maj 2020 kl. 10:30 Opdateret: kl. 09:26
arrow Afdæmpet gensynsglæde blandt efterskolevennerne
19. maj 2020 kl. 11:50 Opdateret: kl. 09:34
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk