14. december 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drop-in dåb en succes: 25 sagde ja til Gud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drop-in dåb en succes: 25 sagde ja til Gud
Næstved - 12. november 2018 kl. 09:04
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vil du døbes på denne tro«?
Det spørgsmål svarede 25 ja til, da Sct. Peders Kirke i Næstved inviterede indenfor til drop-in dåb. Folk kunne komme ind fra gaden og blive døbt, og der var ingen gudstjeneste, salmerne var undladt og talen af præsten ligeså. Kun selve dåbsritualet ved døbefonden med lovprisning, bøn og skriftlæsning skulle gennemføres. Det skriver Sjællandske.

Da dørene til Guds hus åbnede klokken 10, stod både børn, kommende konfirmander og voksne i kø. Der blev spillet musik på orglet, og otte præster og seks frivillige stod klar til at tage imod dåbskandidaterne og hjælpe dem tilrette. Familien Riknagel fra Næstved var blandt dem, der havde fundet vej til Sct. Peders Kirke. Lillesøster Iben på 10 år er den eneste i familien, der endnu ikke er blevet døbt på grund af forskellige omstændigheder.

- Vi så det på Facebook, og så blev vi bare enige om, at det skulle være nu, forklarer mor Lene Riknagel.

- Det er et fantastisk koncept. Det er hurtigt, nemt og ligetil, supplerer Ibens stedfar Søren Riknagel.

Storesøster Emma blev konfirmeret for halvandet år siden, og til maj er det storebror Jackobs tur. Han skal konfirmeres af Kristina Hermansen, der er ny præst ved Sct. Peders Kirke. Derfor blev det også hende, der skulle døbe Iben.

Præsten tog sig tid til at tale med familien, og da papirarbejdet var på plads, fulgtes de op til døbefonden. Ritualet gik i gang, Iben sagde ja på de rigtige steder - med kyndig hjælp fra Kristina Hermansen. Hun fik vand i håret, og præsten lykønskede. Et nyt hold indtog pladsen omkring døbefonden.

Efter dåben bød kirken på lidt at spise og drikke, og så gik familien Riknagel af sted mod sognekontoret for at hente Ibens dåbsattest. Dåben blev fejret med andesteg i anledning af mortensaften.

Læs mere i Sjællandske, mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk