En uoverensstemmelse i forbindelse med en parkering i et boligområde endte nytårsnat i et voldsomt slagsmål på Østerskovvej i Lov. To minutter før det nye år begyndte blev politet tilkaldt, da uenighederne udviklede sig voldsomt.
- To mænd trænger ind i et hus ved at sparke en bryggersdør ind, hvorefter de tog kvælertag på, slog og sparkede forurettede på kroppen, siger vagtchef i Sydsjællands- og Lollands Falsters Politi, Søren Østervig.
Den forurettede er en 40-årig mand fra Lov, der som følge af volden pådrog sig en flænge over højre øje.
- I sagen har vi to mistænkte, som endnu ikke er truffet, og som også er lokale, fortæller Søren Østervig.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her