28. november 2020
Borgerne i lokalområdet har kæmpet for at bevare skolen i Holme-Olstrup. Det lykkedes ikke. Nu indkalder Børne- og skoleudvalget til borgermøde, inden de træffer den endelige beslutning om, hvad de snart tomme skolelokaler fremover skal bruges til. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Borgerne i lokalområdet har kæmpet for at bevare skolen i Holme-Olstrup. Det lykkedes ikke. Nu indkalder Børne- og skoleudvalget til borgermøde, inden de træffer den endelige beslutning om, hvad de snart tomme skolelokaler fremover skal bruges til. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Døgndiamanten på charmeoffensiv ved borgermøde på lukningsdømt skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døgndiamanten på charmeoffensiv ved borgermøde på lukningsdømt skole
Næstved - 20. juni 2019 kl. 10:19
Af Mia Than West

Lokalerne på Stationsvej 49 i Holme-Olstrup står inden længe gabende tomme.

arrow Læs også: Venstre-formand: Døgndiamanten er ingen gave til Holme-Olstrup

Den lokale folkeskole lukker og slukker fredag i næste uge, og eleverne rykker til Holmegaardskolens afdeling i den nærliggende by Toksværd.

Siden et flertal i byrådet i december 2018 besluttede at lukke skolen i Holme-Olstrup, har en gruppe borgere arbejdet på at etablere en friskole, mens Næstved Kommune arbejder på at rykke en institution for svært omsorgssvigtede unge ind på adressen.

Det er endnu ikke endeligt besluttet, hvad lokalerne skal bruges til.

Børne- og skoleudvalget har undersøgt muligheden for at bruge bygningerne til andre kommunale aktiviteter og formål inden for børne- og ungeområdet.

På udvalgsmødet i maj besluttede et flertal at arbejde videre med idéen om, at døgninstitutionen Døgndiamanten kan flytte ind i lokalerne.

Inden Børne- og skoleudvalget træffer den endelige beslutning på udvalgsmødet i august, vil politikerne gerne invitere alle interesserede til borgermøde. Her vil der være mulighed for at komme med input og høre mere om Døgndiamanten.

Forstander Mikael Skak Pedersen vil sammen med noget personale være til stede og svare på spørgsmål. Nogle af de anbragte unge og deres forældre vil også deltage i mødet.

- Vi kommer med et indlæg om, hvem vi er, og hvad vi laver. Vi fortæller om, hvem vi er som institution, vores opbygning og vores intentioner i lokalområdet, siger Mikael Skak Pedersen, der håber på en god dialog.

Døgndiamanten, der tidligere hed »Den Matrikelløse Døgninstitution«, er en landsdækkende døgninstitution, som hører under Næstved Kommune.

Siden institutionens oprettelse i 1993 har de specialiseret sig i anbringelser af svært omsorgssvigtede drenge og piger i alderen 12 til 18 år.

Døgndiamanten har på nuværende tidspunkt fire afdelinger - to i Faxe, en i Kalvehave og en Fensmark. Der er anbragt omkring 20 børn og unge i alt på de fire afdelinger. Hvis Døgndiamanten flytter ind i den snart lukkede skole i Holme-Olstrup, kan de samle deres afdelinger. Håbet er, at institutionen på sigt kan blive samlet indenfor kommunegrænsen. Det vil medføre en bedre og mere økonomisk drift.

Borgermødet finder sted onsdag den 26. juni klokken 18.30 til 20.30 i gymnastiksalen på skolen i Holme Olstrup.

arrow Debat: Socialdemokrater og radikale tramper på de svageste
13. september 2019 kl. 19:27 Opdateret: kl. 10:38
arrow Friskole dømt ude: Døgninstitution flytter ind i nedlagt skole
19. august 2019 kl. 13:01 Opdateret: kl. 13:01
arrow Ny friskole stiftet og bestyrelsen valgt
18. august 2019 kl. 15:37 Opdateret: kl. 11:56
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk