Juhu, hvor er jeg glad.
Sådan siger den nærmest lykkelige Keld Møller Hansen, direktør i Museum Sydøstdanmark, efter der er fundet 20 millioner kroner i Næstveds husholdningsbudget til et stort oplevelsescenter og glasmuseum på Det ny Holmegaard i Fensmark. Med den økonomiske støtte, pustes der liv i det gamle glasværk fra 1825.
- Nu bliver projektet til noget. Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang, siger museumsdirektøren til Sjællandske.
Projektet fik sidste år 34,8 mio. kroner fra Real Dania og siden har Knud Højgaards Fond støttet med 3 mio. kroner. I foråret donerede Den lokale Brand af 1848 Fond 500.000 kroner til Det Nye Holmegaard.
Den samlede pris for det moderne glas-eksperimentarium på det gamle Holmegaard Glasværk er 103 millioner kroner.
Med kommunens økonomiske indsprøjtning skal Det Ny Holmegaard blive en turistattraktion, men også et sted med uddannelser indenfor kunst og design.
Læs mere i Sjællandske
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her