15. juni 2021
Hollandske Super A i gang med sin fortolkning af H.C. Andersens Den grimme ælling på en gavl på Fynsvej. Fotos: Helle Hansen
gallery icon

Se billedserie

Hollandske Super A i gang med sin fortolkning af H.C. Andersens Den grimme ælling på en gavl på Fynsvej. Fotos: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den grimme ælling på Fynsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Den grimme ælling på Fynsvej
Næstved - 08. juni 2021 kl. 16:09
Af Helle Hansen

Når man maler på en gavl på Fynsvej, så skal det selvfølgelig være med et motiv fra et af H.C. Andersens eventyr.

arrow Læs også: 4.b bygger balladepladser efter idé fra gavlmalerier

Det var hollandske Super A ikke et øjeblik i tvivl om, så netop nu er han ved at skabe sin fortolkning af Den grimme ælling på gavlen til nummer 4.

Bag facaden

Som de andre, der har kreeret gavlmalerier i Næstved, er hans baggrund graffitien, som han begyndte på i en alder af 14 år.

Senere, fra 1998 og otte år frem, arbejde han i forlystelsesparker.

- Men bag facaden er tingene ikke så idylliske, og jeg blev træt af, at andre bestemte, hvad jeg skulle lave, siger han, da avisen møder ham en morgenstund, hvor han har været i gang med sprayflaskerne siden klokken 7.

Artiklen fortsætter under billedet.

Først på dagen arbejder han på den øverste del af gavlen, da skygger fra træerne gør, at det på det tidspunkt ikke er til at arbejde længere nede på muren.

I stedet blev han freelancer og startede sit eget firma, hvor han i tre år fortsatte med at arbejde for forlystelsesparker men efterhånden gik mere over til at lave gavlmalerier.

Fanget

- I nogle år arbejdede jeg med emnet modsigelser, men for tiden bruger jeg min baggrund fra forlystelsesparkerne til temaet fanget, fortæller Super A, der har en kritisk tilgang til tingene omkring sig.

- Hvad gemmer der sig bag facaden eller en kendt tegneseriefigur? Folk elsker Mickey Mouse, men mange kan ikke lide de levende mus, nævner han som et eksempel.

Han tænker også en del på de unge, som ofte viser en facade på de sociale medier, men er en hel anden person i virkeligheden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Oplægget til Den grimme ælling. Men Super A freestyler altid, når han arbejder på gavlene.

- Her er den rigtige svane indeni tegneseriefiguren af en svane, mens der er en ung svane inde i tegneseriefiguren af den grimme ælling, forklarer han om det aktuelle gavlmaleri på Fynsvej.

Begge sider

- Ved at lave en to-i-en, er det svært at undgå at se begge sider på en gang, siger han, der selvfølgelig håber, at hans værk ikke blot bliver til pynt men også noget, der får tilskueren til lige at tænke lidt.

- Willam (Hjorth, red.) og Claus (Michael Pedersen, red.) gør et godt job med at få alle de her gavlmalerier til Næstved. Det er noget andet, end når folk skal bevæge sig ind på et galleri. Her har alle mulighed for at se på gavlene i byen, siger han med henvisning til Swet og CMP, der står bag Næstved Kunstby og den nuværende kunstbyfestival.

Første gang

Super A er 40 år og har altid set op til Swet og CMP:

- Da jeg begyndte at male, var de allerede i magasinerne. De var mine helte, så det er stor ære, at de har inviteret mig til at male her, siger han, der har lavet gavlmalerier mange steder i verden.

- En god ting ved at male gavlmalerier er, at man får set mange forskellige lande. Jeg elsker at rejse, og jeg elsker at male, så jeg føler mig lidt forkælet ved at have det her arbejde, siger han, der altid afsætter lidt ekstra tid de forskellige steder, så han kan nå lidt sightseeing og at besøge venner, da man i den branche får venner fra det meste af verden.


Artiklen fortsætter under billedet.

- Endelig. Det er så dejligt efter alt det her coronanedlukning, at det igen er muligt at rejse ud og male gavlmalerier, siger Super A, der under nedlukningen har arbejdet i sit studio.

Men trods mange rejser er det faktisk hans første besøg i Danmark. Han ankom lørdag aften og gik i gang med gavlmaleriet søndag ved frokosttid, da lift og materialer var på plads.

Både og

Han er tilknyttet et galleri i Tyskland og et i Los Angeles, hvor han begge steder skal have soloudstillinger inden så længe, og ind imellem skal der lige laves nogle gavlmalerier rundt omkring. Når han ikke er på farten, arbejder han i sit galleri, hvor han maler på lærreder med olie- eller akrylmaling og laver skulpturer.

- Gavlmalerierne og det jeg laver i mit studio er to helt forskellige ting, siger han, der kun har lavet egne ting de seneste fem år.

Når han en gang i løbet af onsdag er færdig på Fynsvej, vil han af og til være at finde på festivalpladsen ved Næstved Station, indtil festivalen slutter på lørdag og han kører retur til Goes, en lille by tæt ved den belgiske grænse, hvor han bor med sin familie.

Baggrunden er malet med vægmaling. Sprayflaskerne bruges kun til detaljerne.

arrow Graffitirobot på vej til festival
09. juni 2021 kl. 16:32 Opdateret: kl. 16:21
arrow Gigant og dværg mellem liv og død
09. juni 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:46
arrow Næstveds første kunstby festival
03. juni 2021 kl. 19:42 Opdateret: kl. 19:33
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk