4. juni 2020
Linette Hansen og Robert Hansen fra Sand Storstrøm har skruet et arrangement sammen til ære for brugerne af Varmestuen. De er begge meget skeptiske over for udflytningen fra Toldbodgade til Fabriksvej og over  de store besparelser. Foto: Robert Andersen
gallery icon

Se billedserie

Linette Hansen og Robert Hansen fra Sand Storstrøm har skruet et arrangement sammen til ære for brugerne af Varmestuen. De er begge meget skeptiske over for udflytningen fra Toldbodgade til Fabriksvej og over de store besparelser. Foto: Robert Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Demonstration og fest for Varmestuen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demonstration og fest for Varmestuen
Opdateret 09. januar 2020 kl. 14:14
Næstved - 09. januar 2020 kl. 10:50
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han ved, hvad han taler om. Han har selv været der.

arrow Læs også: Charmeoffensiv på Varmestuen

Formanden for Sand Storstrøm, Robert Hansen, har selv prøvet at leve på gaden og fra hånden til munden.

Og han er mildest talt ikke imponeret over Næstved Kommunes besparelser på de allersvageste borgere i kommunen.

- Jeg er meget vred på Michael Perch (socialdemokrat og formand for Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget. red.). Nu vil vi vække den almindelige borger, så de kan se, hvad det er, de gør ved de socialt udsatte, siger han.

Derfor har SAND arrangeret en fest og en demonstration på torvet, hvor Varmestuen holder til lidt endnu.

Det foregår i Toldbodgade 19 på lørdag kl. 11-15, og alle er velkomne.

- Det er en gave fra SAND Storstrøm, og vi har fået tilladelse af politiet, havnen og af Netto, siger han og griner.

Der har tidligere været kontroverser med dem, der står og drikker bajere og de forbipasserende - det er en af årsagerne til, at Varmestuen nu flytter, men bestemt ikke den eneste.

Der er flere der har givet penge til arrangementet.

Én stiller en pølsevogn til rådighed, mens en anden har sponseret pølserne, og en tredje giver sandwiches. Banken Spar Nord har givet 5.000 kroner, og Varmestuens Venner har givet 1.000 kroner.

Sangerinden Natasja Lee Dickinson lægger vejen forbi med et par sange og SANDs lokalformand og arrangør Robert Hansen vil sige et par ord.

- Røde Kors har også sponseret noget varmt tøj til de hjemløse. Man kan virkelig se, hvor flinke folk er, siger han og tilføjer:

- Der kommer også to jurastuderende, som gerne vil hjælpe. Så kom og tal med os.

Robert Hansen fortæller, at der er flere af de hjemløse, som gerne vil fortælle om deres liv.

Lige nu er Robert Hansen forbandet på Næstved Kommune over besparelserne.

I marts 2019 kom det frem, at Varmestuen skulle spare 500.000 kroner, da Omsorgs- og Forebyggelsesudvalgets område blev ramt af et overforbrug.

- De skal bruge flere penge på dem, der har brug for hjælp, siger han.

I forbindelse med besparelserne på Varmestuen er det besluttet, at beskærer åbningstiden - der er blandt andet lukket hver weekend, og der er ikke længere mulighed for at få varm aftensmad. Den er reduceret til en madpakke,

- Hvor skal de spise den madpakke? På en bænk, spørger han retorisk.

Robert Hansen efterlyser også flere pladser, hvor de hjemløse kan opholde sig.

I Næstved Kommune er der sket en stigning fra 58 hjemløse borgere i 2017 til 94 hjemløse borgere i 2019 ifølge Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds undersøgelse Hjemløshed i Danmark 2019 - National kortlægning.

- Vi mangler skæve boliger, siger han.

Robert Hansen ved godt, at han ikke kan hjælpe alle, men har gør, hvad han kan, og på lørdag slår han et slag for Varmestuen og de udsatte.

arrow Se billeder: Afskedsfest for Varmestuen savnede deltagere
13. januar 2020 kl. 10:35 Opdateret: kl. 08:47
arrow Venstre-politiker utilfreds med ny Varmestue-ordning
20. december 2019 kl. 16:16 Opdateret: kl. 13:06
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk