6. maj 2021
Der er læsset 3500 tons granitskærver af på havnen i Karrebæksminde.
gallery icon

Se billedserie

Der er læsset 3500 tons granitskærver af på havnen i Karrebæksminde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dele af havnene afspærret i en periode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dele af havnene afspærret i en periode
Næstved - 19. februar 2021 kl. 15:19
Af Michael Hansen

Går man en tur på havnen i Karrebæksminde og Næstved i denne tid vil man blive mødt af afspærringer på dele af havnen. Det har et par opmærksomme læsere gjort redaktionen opmærksom på, og der er noget om snakken.

arrow Læs også: Millionregning på vej: Frygt for at havnekaj styrter i vandet

- Jeg kan sige ja til begge ting. Det sker jævnligt, at dele af havnen bliver lukket til forskellige formål, forklarer, Flemming Bach, som er direktør for Næstved Havn.

Årsagen bag

Afspærringen i Karrebæksminde Havn skyldes, at et svensk skib har lagt til kaj. Ifølge internationale regler skal havnen stille et sikret område til rådighed, som overholder ISPS-regler og retningslinjer om beskyttelse af den internationale skibstrafik.

- Vi har fået besøg af det svenske skib Hagland Boss fra Elleholm i Sverige, og da det er et udenlandsk skib med fragt, skal vi sikre, at deres besøg i Karrebæksminde bliver renset for risiko og trusler, mens de er her. Det gør vi bedst ved at give dem et afmærket område i havnen, som kun de kan benytte. Det er helt efter bogen, fortæller Direktør fra Næstved Havn, Flemming Bach.

Granitskærver

Med ombord på det svenske skib er 3500 tons granitskræver, som Næstved-virksomhederne Arkil og Unicon har købt til forskelligt formål. Når lasten er læsset af på havnekajen bliver det, Flemming Bach og hans kollegers opgave at få granitskærverne omlastet på de lastbiler, som Arkil og Unicon kører ind på havnen. Det sker ved hjælp af en gummiged.

- Det er en af de større opgaver, men det er en del af havnens forpligtelser at hjælpe med at flytte lasten fra kajen og ud til kundernes transportmidler. Vi er meget begunstiget af, at kunderne ligger tæt på havnen, så der er minimal transportomkostninger begge veje, uddyber han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Markeringen er ikke til at tage fejl af. Havnen er spærret for gennemgang. Foto: Jørgen C. Jørgensen

De mange granitskærver kommer til at ligge på havnekajen indtil først i næste uge, hvorefter havnen i Karrebæksminde igen vil overgå til normal drift.

Undersøgelser

Det er ikke kun i Karrebæksminde, at et område af havnen er spærret af. Det samme er tilfældet i Næstved Havns gamle historiske del.

- Hun er jo en gammel dame. Den del af havnen blev lavet i 1935. Vi har afspærret, fordi vi gerne vil give os tid til at undersøge kajens tilstand og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, vi skal lave, hvis det er, siger Flemming Bach.

Det arbejde vil pågå i de næste tre uger, inden der bliver truffet en endelig afgørelse om, hvad der skal ske.

:Havnen bliver jævnligt lukket, fortæller havnedirektør Flemming Bach. Foto: Jens Wollesen

arrow Ny bådkran på havn: Den kan løfte helt op til 30 ton
27. februar 2021 kl. 22:07 Opdateret: kl. 11:15
arrow Her er havnens masterplan: Indeholder svar og efterlader spørgsmål
16. december 2020 kl. 17:35 Opdateret: kl. 11:14
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk