Da jeg i sin tid kom ind i Friluftsrådet, var rytterne dem der udgjorde »hadegruppen«. Der var ikke ende på alle de ulykker, som denne naturbrugergruppe kunne afstedkomme. Der var en forestilling om, at rytterne ødelagde stierne og skræmte andre brugere. Derfor er det f.eks. i dag ikke tilladt at ride på alle strækninger på Fodsporet. I dag har MTBcykelryttene suverænt overtaget rollen som »hadebrugergruppe«.

Forskellen på de to brugergrupper er imidlertid, at hvor Naturbeskyttelsesloven giver skovejere - såvel private som offentlige - ret til at tage penge for, at man kan ride i en skov, så må man i henhold til loven cykle og gå på veje og stier i alle skove - uden at betale for det. Loven skelner ikke mellem MTBcykler og de andre mere harmløse af slagsen. Derfor er der ikke hjemmel i Naturbekyttelsesloven til at forbyde cykling i skovene. Man kan derfor heller ikke forbyde MTBcykler og lade andre cykletyper være tilladte.

De mange, der har ytret sig om Fruens Plantage, forestiller sig sikkert, at Næstved Kommune bare kan smide MTBfolkene ud af skoven. Det kan vi ikke. Men vi kan sætte begrænsninger for større arrangementer, så de ikke afvikles midt i yngletiden. Vi kan sørge for, at »nye« stier blokeres og på sigt indføre »zonering« - dvs begrænse adgangen i udvalgte områder. Vi kan også nedsætte et brugerråd, hvor alle brugerinteresser er repræsenteret, hvor der sidder en naturkyndig fagperson for bordenden, som sikrer, at hensynet til naturen inddrages i forvaltningen af skoven, og hvor alle brugergrupper bliver hørt.

Tidligere har det været sådan, at skoven nærmest blev forvaltet som et sportsanlæg, hvor naturen udgjorde en kulisse for aktiviteterne. Fremover er det min intention, at aktiviteterne skal underordne sig hensynet til naturen sådan, som man må forvente i en offentlig skov, som ikke er forbeholdt en enkelt brugergruppe, men hvor alle borgere har ret til at færdes - på naturens præmisser.