19. oktober 2021
inside of classroom in a kindergarten
Foto: marcobir - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Løft bundniveauet i Næstveds dagtilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Løft bundniveauet i Næstveds dagtilbud
Næstved - 12. oktober 2021 kl. 15:39
Af Bettina Vincent Andersen, formand BUPL Sydøst

Politiske markeringer og millionbeløb fyger allerede rundt i luften op til kommunalvalget i november, og det gælder ikke mindst, når det handler om dagtilbudsområdet. Allerede nu burde Næstveds børn, forældre og pædagoger mærke forbedringerne fra de millioner.

Problemet er bare, at rigtig mange af Næstveds dagtilbud endnu ikke mærker det i den pædagogiske praksis.

Politikerne tegner et lidt andet billede, end den virkelighed som opleves ude på gul stue, hvilket senest blev bekræftet i BUPL's store vilkårsundersøgelse foretaget i september måned. Her svarede hele 82 procent af de adspurgte pædagoger i Næstved, at de oplever at stå alene med store børnegrupper i løbet af dagen.

Faktisk er Næstved den kommune i hele landet, hvor pædagogerne oplever allermest alenetid med børnene. Når man skal have øje på 10-15 børn ad gangen, er det fuldkommen umuligt at være nærværende, og på de vilkår bliver det også svært at yde omsorg og arbejde med det enkelte barns udvikling.

Undersøgelsen bekræfter det virkelighedsbillede, som forældre og pædagoger jævnligt har fortalt os: At det kvalitetsløft, som pengene til minimumsnormeringer burde have medført, stadig ikke kan mærkes mange steder i pædagogisk praksis. Så hvor bliver pengene og forbedringer af?

Kære politikere i Næstveds byråd, lad os få løftet bundniveauet i Næstveds dagtilbud og skabe overensstemmelse mellem normeringerne på papiret og de normeringer, som opleves i praksis af både forældre, børn og pædagoger.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk