22. juni 2021
Rune K er kommet i modvind for sin kritik af Næstveds borgmester. »Der skal være plads til fremlægge holdning om, at der er plads til forbedringer«, skriver Rune Kristensen i sit indlæg.
Rune K er kommet i modvind for sin kritik af Næstveds borgmester. »Der skal være plads til fremlægge holdning om, at der er plads til forbedringer«, skriver Rune Kristensen i sit indlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kærlighedserklæring til Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kærlighedserklæring til Næstved
Opdateret 17. maj 2021 kl. 10:50
Næstved - 17. maj 2021 kl. 09:47
Af Rune Kristensen, borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, Ahornvej 6, Næstved.
arrow Læs også: Guldbussen er reddet i sidste øjeblik

Det var kærligheden, der trak mig til Næstved for fire år siden, og jeg er kommet til at elske byen og kommunen.

Som lollik har Næstved altid haft en stor stjerne hos mig. Det var her vi kom til, når vi skulle købe julegaver, og her - i fantastiske Karrebæksminde - at vi tilbragte de fleste sommerferier.

Og nu er det her vores dreng på to år skal vokse op, og derfor ønsker jeg at bevare alt det skønne ved kommunen, men også at udvikle byen endnu mere. At forandre for at bevare, hedder det i den konservative håndbog.

Næstved har det hele - en lang og stolt historie, en skøn natur, en dejlig bymidte med gode butikker, caféer og restauranter, et af de bedste storcentre i landet, gode turistattraktioner, og ikke mindst søde og imødekommende indbyggere.

Jeg har stor respekt for Carsten Rasmussen. Han har lagt en kæmpe indsats, og jeg er ingenlunde i tvivl om, at han - ligesom alle andre, der er politisk engagerede - vil det bedste for Næstved Kommune.

Men der skal være plads til, at jeg som aspirant til hans job, fremlægger holdninger til det nuværende flertals ambitionsniveau. Jeg savner en retning og en strategi, og jeg mener, at der er et stort forbedringspotentiale på fx erhvervs- og fritidsområdet, hvor Næstved ligger i bund sammenlignet med landets øvrige kommuner.

Når byrådsmedlem Hanne Sørensen (S) i Sjællandske 17. maj siger, at jeg jo bare kan flytte til en anden by, hvis jeg ikke er tilfreds, så er det et udtryk for en trist demokratiopfattelse.

Jeg har allerede fremlagt en række konkrete politiske forslag - og har mange flere på vej. For jeg har ambitioner på min kommunes vegne, og det er sundt med ny energi og nogle friske øjne i byrådet..

Jeg vil samarbejdet og den politiske dialog, og selvom jeg er helt med på, at der i disse dage er urafstemning i Socialdemokratiet, hvor de enkelte kandidater skal gøre deres hoser grønne overfor partimedlemmerne, så vil jeg meget hellere høre om jeres tanker om Næstved i stedet for jeres tanker om en arbejderdreng fra Lolland, der blev konservativ borgmesterkandidat i Næstved.

For den del ændrer sig ikke - jeg bliver i kommunen og håber at kunne sætte mit præg på Næstved. Og så håber jeg på en valgkamp, hvor der både er plads til uenighed og konstruktivt samarbejde.

For hvis både Hanne Sørensen, jeg og alle andre bruger kærligheden til Næstved, som drivkraft for udviklingen, så kan det ikke gå helt galt.

arrow Størrelsen betyder noget
13. maj 2021 kl. 18:25 Opdateret: kl. 18:25
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk