20. november 2018
Formanden for Fritidsudvalget, Torben Stenstrup, opfordrer politikerne til at sætte 1 mio. kr. af om året de næste tre år til at videreføre Facilitetspuljen. 

Foto: Thomas Olsen
Formanden for Fritidsudvalget, Torben Stenstrup, opfordrer politikerne til at sætte 1 mio. kr. af om året de næste tre år til at videreføre Facilitetspuljen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Investér i foreningerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Investér i foreningerne
Næstved - 09. september 2018 kl. 12:59
Af Torben Stenstrup, formand for Fritidsudvalget, Ålehusvej 22, Herlufmagle
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Byråd - som led i budgetforhandlingerne kigger Økonomiudvalget på mandag på det store regneark med anlægsinvesteringer mange år frem i tiden, og inden vi ser os om, har I indgået et bredt budgetforlig.

arrow Læs også: Debat: Erhvervsvenlighed på kanten af loven

I Fritidsudvalget har vi arbejdet hårdt for at få etableret en Facilitetspulje på 1 mio. kr., som de ca. 70 folkeoplysende foreninger i Næstved Kommune, der modtager lokaletilskud til drift af klubhuse, spejderhytter, aftenskolelokaler osv. kan søge. I tæt samarbejde med Kultur- og Demokratiudvalget lykkedes det i 2018 at få denne pulje i gang inden for udvalgets egen ramme af anlægsmidler.

Der var første ansøgningsfrist til puljen 1. juni og i alt har 23 foreninger ansøgt om over 3 mio. kr. fra puljen til udskiftning af tag, nye vinduer, udvendig beklædning, køkken, bad/toilet, varmepumper, gulve, efterisolering, indretning af opholdsrum og inventar mv. Facilitetspuljen kan give op til 50% af det samlede projekt, og da foreningerne selv bruger opsparede midler og har hentet penge fra fonde og puljer mv. - så har Næstved Kommunes ene million nu altså i 2018 skabt faciliteter med en værdi for 2-3 millioner kroner i foreningerne. Pengene skal være brugt inden årets udgang, puljen blev først meldt ud i april med ansøgningsfrist 1. juni - og det betyder, at vi har aktiveret en masse frivillige kræfter i foreningerne, ligesom CKB og Fritidsudvalget har brugt mange timer på opsøgende og støttende arbejde.

Vi kan høre, at der er nye projekter på vej, at flere af de 70 foreninger har behov, og vi er blevet mødt af en enorm glæde over at kunne hjælpes ad med at skabe bedre faciliteter. Og nu kommer vi så til balladen: I anlægsoversigten de næste 10 år frem er stort set alle midler på kulturområdet afsat til Vandkulturhuset, og der er IKKE afsat midler til at videreføre den nye Facilitetspulje.

Kultur- og Demokratiudvalget har heller ikke en lille pulje med frie midler, de kan tages fra. I Fritidsudvalget vil vi indtrængende bede jer om at sætte 1 mio. kr. af om året de næste 3 år til at videreføre Facilitetspuljen.

Vi kan skabe meget værdi sammen med de frivillige ildsjæle, men vi har brug for flere år til at gøre det, og vi har bevist, at der er et enormt behov for at få sat klubhuse og lokaler mv. i stand, så de er indbydende, åbne, moderne og på alle måder understøtter foreningernes arbejde med at byde mange flere borgere med i de aktive fællesskaber, foreningslivet skaber i hele Næstved Kommune.

arrow Debat: DI's mavefornemmelser
10. september 2018 kl. 14:29 Opdateret: kl. 10:07
arrow Debat: Lad os få en storbutik i bymidten
08. september 2018 kl. 19:36 Opdateret: kl. 15:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk