27. september 2021
Flying Superkids optræder i to timer med højtflyvende spring og gymnastik i topklasse. Pressefoto
Flying Superkids optræder i to timer med højtflyvende spring og gymnastik i topklasse. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De flyvende superbørn vender tilbage - yngre end nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De flyvende superbørn vender tilbage - yngre end nogensinde
Næstved - 13. september 2021 kl. 15:55
Af Esben Thoby

De har tidligere besøgt Næstved flere gange og optrådt i en udsolgt Arena. Nu vender Flying Superkids efter 18 måneders coronanedlukning tilbage til byen og Arenaen med to shows i weekenden 6. og 7. november.

- Vi har været fuldstændig lammet, men med glæde oplevet, at vi trods alt har kunnet overleve på grund af de kompensationsordninger, vi er heldige og privilegerede at have i Danmark. Det må dog siges, at det er ekstra skønt at gøre klar til at trykke på startknappen, og jeg kan uden den mindste tvivl sige, at børnene aldrig nogensinde har glædet sig så meget til at komme ud og optræde, som de gør i år, fortæller Lars Godbersen, direktør for Flying Superkids.

Netop de optrædende børn vil i år være noget yngre, end det tidligere har været tilfældet. En del af dem, der var med på holdet i starten af pandemien, er nemlig faldet fra grundet udsigten til lang tid uden forestillinger.

- Vi har mange yngre gymnaster, der har fået en chance for at komme med Flying Superkids, længe før det normalt ville være planlagt. Jeg forstår godt, at nogle af vores unge mennesker har mistet motivationen i de utroligt mange måneder, hvor de bare har skullet ligge hjemme på stuegulvet og lave arm- og mavebøjninger for at holde formkurven ved lige, siger Lars Godbersen og fortsætter:

- Derfor er jeg også ekstra stolt af alle dem, der er blevet ved med at kæmpe, selvom de over en lang periode overhovedet ikke vidste, hvornår de ville komme til at optræde igen. Det er i mine øjne en imponerende sportslig præstation.

Direktøren beretter desuden, at forberedelserne til årets show har været langt fra optimale - og derfor er han stolt af, at det alligevel har været muligt at stable en »fantastisk forestilling« på benene:

- Det har praktisk talt været virkelig besværligt at få gang i sammenhængende undervisning og få indøvet til årets show. Lige bedst som vi kom ordentlig i gang i efteråret, blev vi lukket ned igen i en lang periode. Da så Danmark så småt åbnede op igen, var der store restriktioner på indendørs sport, hvilket betød at vi i en længere periode trænede i en kæmpestor teltoverdækning i min mors have, siger Lars Godbersen med et grin.

Flying Superkids har allerede optrådt med 12 shows i København. De to forestillinger i Næstved er en del af i alt 16 rundt omkring i landet i efteråret. Billetsalget blev indledt mandag på Flying Superkids' hjemmeside.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk