16. juni 2019
Majid Hoseini fra Næstved er med i tv-serien Danmarks Bedste Portrætmaler på DR1. Han medvirker i fjerde indledende runde, som sendes tirsdag aften 29. januar. Foto: Hans Jørgen Johansen
Majid Hoseini fra Næstved er med i tv-serien Danmarks Bedste Portrætmaler på DR1. Han medvirker i fjerde indledende runde, som sendes tirsdag aften 29. januar. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk-iransk kunstner skal være med i Danmarks Bedste Portrætmaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk-iransk kunstner skal være med i Danmarks Bedste Portrætmaler
Næstved - 19. januar 2019 kl. 18:30
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Majid Hoseini, iranskfødt dansk kunstner bosat i Næstved, skal være med i tv-programmet Danmarks Bedste Portrætmaler.

arrow Læs også: Farvel til Majid: Ingen semifinaleplads i tv-dyst til portrætkunstneren

Allerede i efteråret løftede Majid Hoseini sløret for, at produktionsselskabet Mastiff var i færd med at caste ham til sæson to af programserien Danmarks Bedste Portrætmaler.

- Jeg er meget glad for, at de vil have mig med, sagde Majid Hoseini.

Første forlydende var, at serien skulle sendes i efteråret, men det blev i stedet her i januar, at serien med Ane Cortzen i spidsen som vært er tilbage på DR1 hver tirsdag aften.

Gennem seks udsendelser konkurrerer 24 danske portrætmalere om at blive kåret som den bedste.

I de første fire programmer dyster hver gang seks deltagere i indledende runder om at komme videre til en semifinale og en finale.

Majid Hoseini skal medvirke i den sidste indledende runde tirsdag 29. januar.

Kunsten og portrætterne er blevet en måde for Majid Hoseini at bearbejde traumer i livet, som blandt andet er kommet fra flugten i 2011.

Han maler sig fra søvnløse nætter, krigstraumer og sit tidligere liv i Irans hovedstad Teheran, hvilket han i efteråret fortalte om i et stort interview i Sjællandske.

Blandt andet hvordan han på et hospital i Danmark i en svær tid blev inspireret til at tegne og male, hvilket han ikke havde gjort siden barneårene.

Nu kan han ikke undvære kunsten, hvor han især gør sig bemærket med portrætter malet med kuglepen på avispapir. En stil han også tager med på skærmen i Danmarks Bedste Portrætmaler, hvor han skal kæmpe for en plads i semifinalen.

arrow Kunsten giver Majid Hoseini ro til at sove
02. september 2018 kl. 16:00 Opdateret: kl. 14:47
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk