15. november 2018
Næstved Cykelmotion lærer medlemmerne at ignorere sure bilister for at undgå vejvrede på landevejene.
Næstved Cykelmotion lærer medlemmerne at ignorere sure bilister for at undgå vejvrede på landevejene.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelmotionister får hældt sprinklervæske i hovedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelmotionister får hældt sprinklervæske i hovedet
Opdateret 22. juni 2018 kl. 09:49
Næstved - 21. juni 2018 kl. 10:28
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Han kørte uden hjelm, så han er ikke medlem af Næstved Cykelmotion. Det kan jeg garantere.

arrow Læs også: Klumme: Derfor elsker vi at hade hinanden

Sådan lyder det fra formanden for Næstved Cykelmotion, Claus Lücking, da han får genfortalt den dramatiske historie fra Sneslevvej ved Fuglebjerg, hvor en bilist blev tævet af en motionscyklist, da bilisten gav ham et »dyt«. fordi han kørte midt ude på vejen.

- Vi gør rigtig meget ud af at opdrage vores medlemmer til at undgå konfrontationer med bilisterne. Vi kører kun to og to ude på vejene, med mindre der er dobbeltoptrukne linjer på kørebanen, så har vi en klar ordre om at trække ind til siden og køre én og én så bilisten kan passere, siger Claus Lückling.

Klubbens 300 medlemmer oplever jævnligt, at nogle bilister går helt i sort, når de ser en gruppe af motionsglade danskere, der tramper løs i terrænnet.

- Vi har oplevet at blive oversprøjtet med sprinklervæske, når bilerne passerer os, så det handler for os om at ignorere de vrede bilister. Derfor tilstræber vi under træning at være maks. 12 ryttere ad gangen. Er vi 20 på et hold, deler vi os op, så vi ikke generer bilisterne, siger Claus Lückling.

Konfrontationerne mellem det stigende antal motionscyklister og bilisterne er stigende. Råb, fuck-fingre og trusler er efterhånden normalt, når bilister og motionscyklister skal færdes på de samme veje, viser den seneste undersøgelse om trafikkultur, som Cyklistforbundet, Danmarks Cykle Union, Dansk Triatlon Forbund, DGI, FDM og Rådet for Sikker Trafik har foretaget blandt bilister og motionscyklister. Begge trafikantgrupper giver i undersøgelsen udtryk for, at der ikke bliver vist hensyn nok i trafikken. To tredjedele mener endda, at antallet af konflikter mellem de to grupper er steget de seneste fem år.

Undersøgelsen peger også på en række årsager, som er med til at udløse vejvreden. Motionscyklister er mest irriterede over, at bilister kører for tæt på dem, dytter og ikke viser hensyn. Omvendt er bilisterne meget trætte af cyklister, der fylder for meget på vejen og ikke overholder færdselsloven.

- Der er en bekymrende tendens, og den skal vendes. Mere end hver fjerde af de adspurgte giver udtryk for, at de selv har udtrykt vejvrede, hvilket i vores optik er alt for mange. Heldigvis er det primært verbalt, men krigen på vejene skal stoppes nu, inden vejvreden eskalerer til mere alvorlige og håndfaste metoder, lyder det samstemmigt fra organisationerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk