18. oktober 2021
Keld Møller Hansen, administrende direktør på Holmegaard Værk, har set sig nødsaget til at spare 1,5 millioner kroner for at kompensere for besøgstallet i juli. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Keld Møller Hansen, administrende direktør på Holmegaard Værk, har set sig nødsaget til at spare 1,5 millioner kroner for at kompensere for besøgstallet i juli. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronapas betød færre gæster: Holmegaard Værk skal spare 1,5 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Coronapas betød færre gæster: Holmegaard Værk skal spare 1,5 mio. kroner
Næstved - 01. oktober 2021 kl. 04:43
Af Helle Hansen

Kravet om at besøgende stadig skulle vise coronapas i juli, er nu blevet til et sparekrav på 1,5 millioner kroner.

arrow Læs også: Første vælgermøde viste mere enighed end uenighed

Holmegaard Værk er Museum Sydøstdanmarks absolutte sværvægter, og det var her, at kravet om coronapas slog rigtig hårdt og betød 10.000 færre besøgende i juli i år end i juli sidste år.

Det er også på Holmegaard Værk, at langt de fleste medarbejdere befinder sig, da administrationen har til huse på første sal i Velkomstbygningen, og der er brug for en del ansatte til at sælge billetter med mere.

Coronapasset

- Den 1. august, hvor det ikke længere er nødvendigt at vise coronapas, ændrede besøgstallene sig brat. Herefter er det kun gået frem ad, siger Keld Møller Hansen, administrerende direktør på Holmegaard Værk og det øvrige Museum Sydøstdanmark .

Holmegaard Værk har nu samme besøgstal som i 2020, endda lidt bedre. Derfor er han ikke i tvivl om, at coronapasset er årsagen.

Underskud

De 10.000 færre besøgende i juli gør, at Holmegaard Værk forventer at komme ud af 2021 med et underskud.

- Det er rettidig omhu at reagere nu, siger Keld Møller Hansen. De færre besøgende er omsat til et sparekrav på 1,5 millioner kroner, som er udmøntet i to afskedigelser pr. 1. oktober, nogle opgaver med vedligehold af bygninger bliver udsat, ligesom nogle investeringer i it bliver udskudt.

- Jo længere vi venter med at reagere, jo større beløb kan vi ende med at skulle spare, siger Keld Møller Hansen. Man kan indvende, at det jo igen ser ud til at gå fint, i og med der i august og september har været samme besøgstal som året før.

- Men hvis der er noget, de seneste to år har lært os, så er det, at man ikke kan vide, hvad fremtiden bringer. Vi tør ikke løbe risikoen og vente, siger han.

Tung beslutning

- At vi foretager de to afskedigelser nu er en sikkerhed for de andre medarbejdere. Så skal vi ikke ud og spare yderligere næste år, siger Keld Møller Hansen.

- Det er en tung beslutning at tage at skulle afskedige medarbejdere, med det ansvar følger med ansvaret som leder, siger han.

Selv om der umiddelbart står en del medarbejdere listet op som ansatte i Museum Sydøstdanmark, så er der ikke frit valg på alle hylder, når der skal spares. For eksempel giver det ikke mening at spare på ærkæologerne, da en stor del af deres løn bliver betalt udefra; nemlig af de bygherrer som støder på noget spændende i jorden, når de går i gang med et byggeri.

- Vi skal indhente årets underskud næste år, og så står vi forhåbentlig i en anden situation om et år til halvandet, siger Keld Møller Hansen.

arrow Flere glade trut i Slusehuset
01. oktober 2021 kl. 10:05 Opdateret: kl. 10:05
arrow Rema vil ikke rive huse ned
01. oktober 2021 kl. 10:03 Opdateret: kl. 10:03
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk