6. august 2020
Mobile testcentre rykker i næste uge ud i sommerlandet i bl.a. Karrebæksminde, Feddet og Nykøbing-Rørvig. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Mobile testcentre rykker i næste uge ud i sommerlandet i bl.a. Karrebæksminde, Feddet og Nykøbing-Rørvig. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-test i sommerlandet: Tag testen og gør samfundet en tjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-test i sommerlandet: Tag testen og gør samfundet en tjeneste
Opdateret 04. juli 2020 kl. 08:03
Næstved - 03. juli 2020 kl. 12:11
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når du alligevel slentrer rundt i strandsandaler ude i sommerlandet, så kig forbi og tag en corona-test.

arrow Læs også: Godt vejr giver flere badegæster: Kig efter en livredder

Nogenlunde sådan lyder opfordringen til såvel danske som udenlandske turister, der fra mandag i næste uge får mulighed for at tage en test, der godt et døgn senere påviser om du er ramt af corona eller ej.

- Hold dig ikke tilbage, og tag hellere testen én gang for meget end én gang for lidt. Dermed er du med til at få smitten under kontrol, siger direktør for Præhospital Center, Benny Jørgensen.

Gå bare ind

De mobile testcentre i sommerlandet stilles op i flere populære turistdestinationer, bl.a. i Karrebæksminde, ved Feddet i Fakse og i Nykøbing-Rørvig. Og modsat de permanente testcentre i bl.a. Næstved og Roskilde, behøver man ikke bestille tid til podning via hjemmesiden corona-prover.dk. I sommerlandet smutter du bare ind og tager testen uden forudgående tidsbestilling.

- Det eneste du behøver medbringe er dit sygesikringsbevis, men udlændinge skal medbringe pas og opgive et mobilnummer de kan kontaktes på, siger Benny Jørgensen.

To hotdogs og en corona-test

I Karrebæksminde er der åbent i testcenteret tirsdag og fredag mellem klokken 10 og 15 og placeringen bliver så central som mulig, nemlig parkeringspladsen ved Enø Strand, lige over for grillen.

- Vi har planlagt åbningstiderne, så det matcher med sommerhusenes skiftedag om lørdagen. Og testcentrene er for alle - også udenlandske turister. I flere lande koster det penge at tage en test. I Danmark er det gratis, så vi håber at mange udenlandske turister vil benytte sig af muligheden for at blive podet, siger Benny Jørgensen.

13 kørende enheder

Danskere, der tager testen får svar på hjemmesiden sundhed.dk, mens udlændinge vil blive ringet op, hvis de konstateres positive for Covid-19.

- De udenlandske turister bliver ringet op en opsporingsenhed, så de kan isolere sig selv hvis de er smittede, og dermed er de med til at bekæmpe corona, siger Benny Jørgensen.

De mobile testcentre skal udføres af 13 udkørende enheder og selvom interessen for at lade sig teste er faldet markant i takt med at færre bliver smittet, håber Præhospital Center at flere vil lade sig teste.

- Vi kører med ekstrem overkapacitet og foretager på landsplan 7-8.000 daglige test, selvom vi har kapacitet til 20.000 test om dagen. Det gør samtidig, at vi er klar i stor skala, hvis Danmark pludselig igen bliver ramt af corona i massivt omfang, som vi har set det ske flere steder i udlandet, siger Benny Jørgensen.

Her kan du blive testet

Udover testcentre i Karrebæksminde, Feddet og Nykøbing-Rørvig er der også åbnet mobile teststationer på Lolland-Falster, ved grænserne i Gedser og Rødby samt i Lalandia og på Marielyst.

arrow Bliv børnelivredder for en dag
24. juli 2020 kl. 16:23 Opdateret: kl. 11:03
arrow Så går badesæsonen i gang: Livredderne indtager stranden
25. juni 2020 kl. 08:15 Opdateret: kl. 16:48
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk