28. november 2020
Testcenter Danmarks levetid er forlænget med yderligere et år - til udgangen af 2021. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Testcenter Danmarks levetid er forlænget med yderligere et år - til udgangen af 2021. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-test fortsætter frem til udgangen af 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-test fortsætter frem til udgangen af 2021
Opdateret 07. juli 2020 kl. 15:56
Næstved - 07. juli 2020 kl. 15:45
Af Kim Palm

Coronaen er kommet for at blive.

arrow Læs også: Testcenteret flytter indendørs: Her skal du testes for corona

Det erkender de danske sundhedsmyndigheder som netop har besluttet, at landets 17 testcentre skal bestå frem til udgangen af 2021.

Det bekræfter direktør for Præhospital Center, Benny Jørgensen, overfor Sjællandske.

- Oprindelig var det planen, at massetest af befolkningen skulle stå på fra 1. maj og et halvt år frem. Men nu har myndighederne vurderet, at der fortsat vil være behov for test - også næste år. Derfor lyder opgaven nu på, at vi tester frem til udgangen af 2021, siger Benny Jørgensen.

Under fast tag

Dermed forlænges testcentrenes levetid med yderligere et år. Og det betyder i flere tilfælde, at personalet i de hvide telte må søge under fast tag for at stå vinteren igennem. I Næstved har Præhospital Center således lejet sig ind et ledigt lagerlokale på Grimstrupvej med forventet indflytning i begyndelsen af september.

- Det er simpelthen for dyrt at varme teltene op. Derfor skal testcentrene under fast tag, siger Benny Jørgensen, der selv har været med til at udarbejde notatet, der forlænger testcentrenes levetid.

Antistof-test på vej

De 17 testcentre er for borgere, der føler sig raske og som selv har booket tid til test på hjemmesiden coronaprover.dk.

I øjeblikket tilbyder testcentrene kun podning, men efter sommerferien er det planen at udvide med en antistof-test, der kan påvise om man har været smittet med Covid-19 og dermed har dannet antistoffer mod den lumske virus.

- Rigtig mange borgere har efterspurgt anti-stof-testen. Og selvom vi ikke aner, hvor længe immuniteten varer, så føler folk sig mere trygge ved at få foretaget sådan en test. Og det bliver vi i stand til på den anden side af sommerferien, siger Benny Jørgensen.

Planen med den vedvarende massetest af befolkningen er at få opsporet og brudt smittekæderne. For hvis man uden at ane det er smittet med Covid-19, så går smitteopsporingen i gang, når myndighederne kontakter dine 10 nærmeste og kalder dem til test.

Du kan lade sig teste ligeså ofte du vil - og især opfordres pleje- og sundhedspersonale til hyppige test.

- Efter sommerferien kører vi ud i samtlige danske kommuner med test af plejepersonale. De skal fremover testes hver sjette uge, siger Benny Jørgensen.

Også for børn

I sidste uge blev det også muligt for børn og unge i alderen 12-17 år at blive testet for Covid-19 i Testcenter Danmark efter samme model som for voksne. Det betyder, at man som forælder kan booke tid til test for sit barn over 12 år digitalt på coronaprover.dk, ligesom børn og unge over 15 år med Nem-ID selv kan booke en tid.

Foreløbig er der foretaget over én million test herhjemme - knap 13.000 har været ramt af Covid-19 og af dem er 600 døde.

arrow Ræk tungen frem: Værnepligtige er blevet specialister i testcentre
10. august 2020 kl. 08:15 Opdateret: kl. 15:57
arrow Bent kom lige forbi og blev coronatestet i en folkevogn
08. juli 2020 kl. 08:49 Opdateret: kl. 10:51
arrow Corona-testcentre forlænges til 2021 og søger indendørs
08. juli 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 06:29
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk