20. juni 2019
Velkommen til Næstved. Banegårdspladsen er temmelig trist, siger formanden for Næstved Turistforening, Georg Bentzen, der opfordrer byrådet til at gøre den attraktiv og imødekommende. Foto: Kim Palm
Velkommen til Næstved. Banegårdspladsen er temmelig trist, siger formanden for Næstved Turistforening, Georg Bentzen, der opfordrer byrådet til at gøre den attraktiv og imødekommende. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cityforening: Sats på oplevelser og ikke på brosten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cityforening: Sats på oplevelser og ikke på brosten
Næstved - 26. august 2018 kl. 07:00
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udlændingestyrelsen, VUC Campus og Campus Absalon samlet inden for få hundrede meter fra Næstved Station. Det giver liv i bybilledet og det skal udnyttes, lyder det fra både Næstved Cityforening og Næstved Turistforening.

arrow Læs også: Debat: Hvad sker der lørdag formiddag på Axeltorv

- De mange mennesker, der dagligt vil befolke banegårsterrænnet skal ind mod byen, siger Lars Børsting, direktør i Cityforeningen til Sjællandske.

Han opfordrer samtidig byrådet til at tænke i oplevelser fremfor i asfalt og nye brosten, hvis byrådet bevilger ni millioner kroner til forskønnelse af bymidten.

- Du går ikke på Axeltorv for at glæde dig over nye fliser, men du går gerne derhen, hvis der sker noget i byen. Derfor skal vi tænke i aktiviteter, events og oplevelser, der trækker folk til byen, siger Lars Børsting.

Han foreslår at bruge Munkebakken som indgang til byen, så den bynære park bliver vejen til city.

Cityforeningen har også stillet forslag om at forvandle Danmarks ældst bevarede rækkehusbyggeri, Boderne, til et »Byens Hus«, når museet flytter ud af bygningen ved årsskiftet.

- Det kan blive et samlingssted for lokale kunstnere, der viser hvad de kan. Det vil også trække folk til byen, siger Lars Børsting.

Han opfordrer samtidig politikerne til at tænke ud af boksen og placere det måske kommende vandkulturhus på havnen fremfor på Stenlængegrunden langt fra bymidten.

- Det er helt sindssygt, hvis de vælger Stenlængegrunden. Havnen derimod trækker folk mod byen og vil være en oplagt placering, siger Cityforeningens direktør.

Næstved Turistforening har også gjort sig tanker om, hvordan de mange nye mennesker i Næstved kan bruge byen og få en oplevelse.

- Banegårdspladsen er indgangsportalen til Næstved og den er ærligt talt temmelig trist. Vi forestiller os borde og bænke, hvor du kan hænge ud, og så skal turistforeningens mange frivillige sendes ud i bybilledet for at møde de mennesker, der besøger os, siger formand for Næstved Turistforening, Georg Bentzen.

Han forestiller sig turistforeningens frivillige på ombyggede Christania-cykler trampe rundt i bybilledet, møde folk og gøre opmærksom på de seværdigheder, der er at opleve i Næstved.

- I stedet for at komme til os, i Ventesalen på Banegårdspladsen eller i Alléen i Karrebæksminde, skal vi ud og møde folk, siger Georg Bentzen.

Byrådsbevillingen på ni millioner er endnu ikke med på næste års budget, der skal være færdigforhandlet senest 1. november.

arrow Bornholmsk guldfund minder om Slattenpatten
28. august 2018 kl. 17:00 Opdateret: kl. 10:54
arrow Kort efter åbning: Galleriduo bliver til trio
05. august 2018 kl. 20:12 Opdateret: kl. 21:43
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk