23. oktober 2021
Byrådsmedlem Helle Jessen ønsker et tættere samarbejde mellem kommunen og de private landejere om naturturismen. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Byrådsmedlem Helle Jessen ønsker et tættere samarbejde mellem kommunen og de private landejere om naturturismen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem: Grundejerne stopper naturturismen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem: Grundejerne stopper naturturismen
Næstved - 06. august 2021 kl. 17:14
Af Jeppe Sahlholdt

Selvom Møns Klint ikke ligger i Næstved Kommune, så har vi en guldklump af natur liggende for vores fødder, som blot skal poleres og vises frem for omverdenen. Sådan lyder det fra byrådsmedlem Helle Jessen (S), som har fulgt de seneste ugers debat om turismen i Næstved.

arrow Læs også: Humoristisk og vedholdende instruktør kan stå foran sit store gennembrud

Hun retter en bred kritik mod de grund- og lodsejere, som hun mener sætter en kæp i hjulet på udviklingen af Næstveds naturturisme.

- Tag bare Enø Overdrev som eksempel. Her har ejerne lukket et areal af for besøgende, og klager til Miljøklagenævnet over kommunens påbud om at lovliggøre adgangsforholdene. Her ville det hjælpe meget, hvis naturejerne spiller positivt med, siger hun.

Helle Jessen anerkender, at indsatsen for at få flere turister skal være en balancegang, og hun respekterer grundejernes ret til at takke nej til vandreruter og andre initiativer, der giver private grundejere besøgende i store tal. Men byrådsmedlemmet kritiserer den manglende villighed til at spille bold med kommunen, når lukkede naturområder med potentiale for turisme skal åbnes.

- Mange af dem (grundejerne red.) prøver altid at finde måder at holde de gode steder hemmeligt, og vi har som kommune simpelthen ikke mulighed for at brande Næstved som naturperle, når de private jordejere ikke vil være med, fortæller hun.

Flere ruter

Helle Jessen er med på præmissen om, at hun sammen med de andre politikere i byrådet har et medansvar for at få bredt kendskabet til Næstved ud til resten af landet- og udlandet. Der er ifølge hende et stort potentiale i at brande Næstved for netop de mange naturoplevelser. Coronakrisen har vist, at borgerne har et stigende behov for at kunne komme ud i naturen, siger hun.

- Mange turister vælger deres destinationer efter, hvor der er spændende og tilgængelig natur. De vil gerne have afmærkede ruter, guides med kort og turbeskrivelser og gode tips til unikke naturoplevelser. Det skal vi give dem meget mere af, lyder det.

Ejernes tilladelse

Onsdag i denne uge præsenterede Konservatives borgmesterkandidat, Rune Kristensen, en række forslag til en ny turisme-strategi for byen her i Sjællandske. Enø og Gavnø skal ifølge partiet med i Ø-passet, og der skal udarbejdes en naturkanon, så Næstved kan få en plads blandt de kommuner, der ligger i den bedste tredjedel i 2025 målt på turismeomsætning.

Helle Jessen glæder sig over at Konservative også gerne vil satse på naturturisme. Men igen vender hun tilbage til det, hun betegner som et tilbageværende problem for de valgte politikere.

- Når De Konservative vil have udarbejdet en kanon over de mange naturperler, som vi har i Næstved, tænker jeg, at de både har fået ejernes tilladelse til brandingen og aftalt bedre adgang de steder, hvor det kniber gevaldigt, lyder det.

Vil ikke spille med

Problemet er ifølge Helle Jessen klart. Vi har fjordlandskaber, der er som skabt til havkajaksejlads, et kystlandskab, der appellerer til vandreture på alle tider af året, og Holmegårds Mose. Men langt det meste er privatejet, og det er vanskeligt at formidle de fine steder, hvis ejeren ikke vil have det, mener hun.

- Når vi vil fortælle verden om en ny vandrerute på privatejet grund, så går det galt, fordi grundejerne ofte ikke vil spille med, siger hun.

Kommunen og Naturstyrelsen kan ifølge byrådsmedlemmet blive bedre til at formidle de naturområder og stier, som er offentligt ejet. Men de offentligt tilgængelige områder bliver allerede råbrugt, fortæller Helle Jessen.

Afviser kritikken

I Enø Strand Grundejerforening genkender den mangeårige formand Kurt Eriksen ikke kritikken fra byrådsmedlemmet. Kurt Eriksen sidder i fællesudvalget med de andre grundejerforeninger på Enø, og han husker ikke at have afvist hverken vandrestier eller parkeringspladser til naturturisterne i området.

Under coronaen har der ifølge formanden aldrig været så mange mennesker på stranden ved Karrebæksminde, og mange går igennem foreningens arealer - uden ballade.

- Vi regner selvfølgelig med at det dæmper naturligt, når folk igen kan rejse til udlandet. Men folk er velkomne, og det samme er tiltag for mere turisme. Men selvfølgelig er der en naturlig grænse, siger Kurt Eriksen, som afviser at foreningerne ikke vil spille bold med kommunen.

Helle Jessen fastslår, at det er kommunens ansvar at sikre adgang til naturen for borgerne.

- Men som situationen er nu, hvor det mange steder ikke er muligt at skilte med og afmærke en vandrerute eller formidle kendskabet til et større naturområde gennem kort, fordi ejeren ikke ønsker det, så skal vi ikke forvente, at udefrakommende turister skal få øje på os, siger hun.

arrow Museumsdirektør nåede kun til A og blev arkæolog
06. august 2021 kl. 11:42 Opdateret: kl. 11:26
arrow Helle Thorning Schmidt gæster ledernetværk
06. august 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 17:49
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk