15. oktober 2019
Borgmester Carsten Rasmussen (S) håber på endnu et bredt forlig, når byrådets politikere i dag går i gang med årets budgetforhandlinger. Foto: Anders Ole Olsen
Borgmester Carsten Rasmussen (S) håber på endnu et bredt forlig, når byrådets politikere i dag går i gang med årets budgetforhandlinger. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd i godt humør op til afgørende budgetforhandlinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd i godt humør op til afgørende budgetforhandlinger
Næstved - 09. oktober 2019 kl. 08:00
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu er det alvor. Budgetforhandlingerne begynder i dag onsdag kl. 12.30, og selv om de fleste på byrådets møde tirsdag aften var fortrøstningsfulde og håbede på et bredt forlig, så er intet givet på forhånd.

Et par knaster kan blive højrefløjens store fokus på dækningsafgiften, også kaldet erhvervsskatten, og klimaet, som især Enhedslistens Thor Temte og socialdemokraten Per Sørensen slog på stortromme for.

Det er meget godt, at Venstre vil give 40 millioner kroner til børne- og skoleområdet, men det har ingen værdi, hvis ikke vi har en klode at være på, slog Per Sørensen fast.

- Det er det vigtigste punkt. Vågn nu op, sagde han.

- Det handler om kernevelfærd og klima. Det er det, vi fremlægger, sagde Thor Temte.

Venstres Kristian Skov-Andersen erkendte klimaudfordringerne, men manede til besindighed og citerede Hendes Majestæt Dronningen, der efter 11. september-angrebet i 2001 på World Trade Center sagde:

- Vi skal være vågne, men ikke ligge søvnløse.

Borgmester Carsten Rasmussen havde forud for den ret korte debat udlagt teksten og berettet om »rigets tilstand«.

- Vi har heldigvis fået gode meldinger fra administrationen efter, at de har regnet på de mange og store tal i de seneste uger. Et underskud fra før sommerferien er nu vendt til et overskud på 28 mio. kr. i 2020, sagde han.

Han var fortrøstningsfuld, når han så på fremtiden. Det havde været hårde tider med besparelser, men nu ser man resultaterne af fortidens mådehold, slog han fast.

Han håbede på et bredt forlig, som der er tradition for i kommunen.

Om det sker, vil de kommende dage vise. Sidste år var det et helt byråd, der stod bag budgettet, og i år lagde politikerne i hvert fald ud i godt humør.

Partierne har frem til 15. oktober til at komme med ændringsforslag til det fremlagte budget. Bliver der indgået et forlig inden da, er det det, der gælder.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk