13. august 2020
Næstved Cityforenings webportal Næstvedshop.dk har nu været i luften i gode to uger og bliver brugt.
Næstved Cityforenings webportal Næstvedshop.dk har nu været i luften i gode to uger og bliver brugt.
Foto: Ida Steenfeldt Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bymidtens webportal er gået i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bymidtens webportal er gået i stå
Næstved - 21. april 2020 kl. 16:59
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den er der, og den bliver brugt, men Næstvedshop.dk er ikke helt oppe i omdrejninger endnu.

arrow Læs også: Optimisme i bymidten: Gang i omsætningen igen

Næstved Cityforening, som 3. april lancerede den nye webportal for bymidtens butikker, har 170 medlemmer. Heraf er en del banker, revisorer, ejendomsmæglere og deslige, mens de 82 af medlemmerne er fysiske butikker inklusive frisører og lignende, som kunne tænkes at ligge på Næstveshop.dk.

Under en fjerdedel

Der er pt. 23 forretninger, som har oprettet sig på portalen, og af disse har fem intet lagt på endnu. Så reelt har 18 medlemmer indtil nu gjort brug af Næstved Cityforenings tilbud om kunne vise op til 25 gode tilbud på den fælles side. Det er under en fjerdedel af de mulige aktive på webportalen.

Foreløbig april ud er der gratis udbringning af de varer, som kunder køber på portalen, og de første uger har resulteret i 129 solgte varer fordelt på 65 ordrer. I alt er der solgt for godt 30.000 kroner, så det er i gennemsnit godt 360 kroner per ordre.

6.733 har været inde på portalen. I alt er det blevet til 38.145 sidevisninger og hver person har i gennemsnit brugt 2 minutter og 21 sekunder på sitet.

Der er en lille overvægt af kvinder, som udgør 52,2 procent af brugerne.

Tilfredse

Siden blev lanceret som et hastebidrag i coronatiden, og hos Næstved Cityforening er der tilfredshed med tingenes tilstand pt.

- Den har skabt meromsætning og opmærksomhed, som det var formålet, så den har levet op til forventningerne, siger citychef Daniel Lillerød.

- Hvis vi sammenligner os med Køge, som var hurtigere ude med deres portal og har været i gang cirka dobbelt så længe som os, så har de i dag 40 butikker på deres portal, siger René Jørgensen, marketingskoordinator i Næstved Cityforening.

- Hvis vi har samme antal, eller bare 30 butikker på, om to uger, så er vi godt tilfredse, siger René Jørgensen.

Udstillingsvidue

Selv om der nu igen begynder at komme gang i de fysiske butikker, så mener citychefen bestemt, at der også fremover vil være brug for Næstvedshop.dk.

- Nu skal vi til at finde ud af, hvordan vi aktivt kan bruge siden op til en citynat og op til ferier og højtider, siger Daniel Lillerøi, som pointerer, at portalen hele tiden har været tænkt som et supplement til de fysiske butikker og forretningernes egne webshops.

- Det er et online udstillingsvindue, siger René Jørgensen.

- Jo flere forretninger, der kommer med, jo flere er der også til at gøre opmærksom på, at portalen findes, pointerer han.

Hvor længde den gratis udbringning af varer fortsætter, afgøres her sidst på måneden.

arrow Maden sejler væk - café får dispensation til træterrasse
14. maj 2020 kl. 07:18 Opdateret: kl. 16:42
arrow Debat: Midtbyen og trafikken
13. maj 2020 kl. 15:00 Opdateret: kl. 10:54
arrow Der er brug for flere aktive butikker
22. april 2020 kl. 06:51 Opdateret: kl. 15:18
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk