19. november 2019
Holsted Byggefirma ApS, som nu er gået konkurs, har blandt andet været beskæftiget med at støbe grunde rundt omkring på Sjælland. Foto: Jakob Erhardt Pedersen
Holsted Byggefirma ApS, som nu er gået konkurs, har blandt andet været beskæftiget med at støbe grunde rundt omkring på Sjælland. Foto: Jakob Erhardt Pedersen
Foto: Jakob Erhardt Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggefirma erklæret konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggefirma erklæret konkurs
Opdateret 28. juli 2016 kl. 07:19
Næstved - 26. juli 2016 kl. 16:04
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år gjaldt det typehusfirmaet Holsted Huse ApS, og nu er også Holsted Byggefirma ApS erklæret konkurs.

Firmaerne er stiftet og ejet af bygmester Steen Jacobsen fra Fensmark, som også var direktør i dem begge. Den aktuelle konkurs skyldes et mindre krav fra en lønmodtager.

Holsted Byggefirma er et selskab med mange navne. Det har også opereret som Herlufsholm Huse ApS, Holsted Byggeservice ApS, Holsted Entreprenørservice ApS og Holsted Murerfirma ApS.

Selskabet er stiftet i september 2013, og her har i perioder haft op til ni ansatte. Så sent som i januar søgte indehaveren fire betonfolk til støbning af grunde på Sjælland. Men det har åbenbart knebet med betalingen.

Det er i hvert fald en lønmodtager, der via Det Faglige Hus, har begæret selskabet konkurs, oplyser Mandant Advokater i Esbjerg, hvor advokat Peter Frandsen er blevet udpeget til kurator. Mandant Advokater har alle fagforeningens sager.

Holsted Byggefirma ApS har tidligere været på vej mod tvangsopløsning, men det var ikke på grund af manglende arbejde men skyldtes et for sent afleveret årsregnskab.

Dette eneste eksisterende regnskab dækker perioden fra starten og frem til udgangen af februar 2015 og er ikke revideret.

Her er kun personaleomkostninger for lige godt 200.000 kroner og et overskud på små 18.000 kroner, så det er tilsyneladende ikke de vilde beløb, her er på spil. Foreløbig er der anmeldt simple krav på 145.000 kroner.

Indehaver Steen Jacobsen har tidlige drevet Nova Byg, som gik konkurs i 2008. I dag driver han iværksætterfirmaet Bygningskonsulent Fyn Sjælland.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk