25. september 2021
Det er på marken her, der skal bygges yderligere 165 boliger, en Fakta og en tankstation med vaskehal. Firmaet Stender Innovation fra Kolding vil bygge nyt i Fensmark. Fotos: Mia Than West
gallery icon

Se billedserie

Det er på marken her, der skal bygges yderligere 165 boliger, en Fakta og en tankstation med vaskehal. Firmaet Stender Innovation fra Kolding vil bygge nyt i Fensmark. Fotos: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggeboom: Jyder vil bygge boliger og butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Byggeboom: Jyder vil bygge boliger og butik
Næstved - 05. oktober 2020 kl. 21:47
Af Kim Palm

Den sidste strimmel mark mellem Næstved og Fensmark skal befolkes af boliger, butik og tankstation. I hvert fald hvis det står til udviklingsfirmaet Stender Innovation, der søger kommunen om tilladelse til at opføre 165 boliger på den 142.000 kvadratmeter store grund, plus en Fakta og en tankstation med vaskehal.

arrow Læs også: SuperBrugsen bygger ny bydel

Det er langt fra første gang, at konkurrerende dagligvarebutikker forsøger at tage kampen op mod Fensmark Brugs. Tidligere er Fakta og Rema 1000 bukket under i Fensmark, fordi loyale kunder foretrækker at handle ind i byens store fødevarebutik, der er en af landets største selvstændige brugser.

Plads til ny butik
Derfor har Stender Innovation bestilt en rapport fra rådgivningsvirksomheden Cowi, der har analyseret sig frem til, at der er grundlag for endnu en dagligvarebutik i byen. I rapporten vurderes det, at den nye Fakta vil hente 30-36 millioner kroner pr. år. - eller godt 80 procent af sin omsætning fra SuperBrugsen og bageren, mens de resterende millioner skal hentes fra byens tankstation og fra udenbys kunder.

Stender Innovation skriver endvidere, at de har haft tæt dialog med uddeler i SuperBrugsen, Hans Larsen. Han bekræfter dialogen overfor Sjællandske, men understreger samtidig, at Fensmark Brugs ikke har nogen økonomiske interesser i det store boligprojekt ved Bækgårdsvej i den sydlige del af byen.

- Når der kommer nogen med forespørgsel om en ny dagligvarebutik tager jeg selvfølgelig en dialog med dem. Men jeg vil gerne pointere, at vi ingen aktier eller interesser har i det her projekt, siger Hans Larsen.

Det nye boligområde forventes opført som helt eller delvist sammenbyggede énfamiliehuse i form af dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse eller klyngehuse. Boligerne vil få en gennemsnitlig størrelse på omkring 100 kvadratmeter og 400 kvadratmeter grund.

- Ejer du mursten er du sikker på en lav rente. Og markedet er med os for tiden, derfor ser vi et behov for mindre boliger, der er til at betale, siger firmaets direktør og grundlægger Carsten Stender.

Stender Innovation er hjemmehørende i Kolding og har gang i store projekter over hele landet. Firmaet bygger både boliger og butikker og er netop nu i gang med at opføre et hotel ved Køge Nord station, et stort logistikcenter i Solrød, 88 boliger i Fredericia og 13.000 kvadratmeter butikker i Kolding.

Ansøgningen fra Stender Innovation skal behandles af Plan- og erhvervsudvalget.

arrow Sporene skræmmer: Nej til flere døde supermarkeder
08. oktober 2020 kl. 09:30 Opdateret: kl. 16:49
arrow Opgiver sundhedscenter: Nu skal der bygges 57 seniorboliger
10. juni 2020 kl. 12:34 Opdateret: kl. 10:27
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk