13. november 2018
Hvis ikke der bliver sat ind nu, faldet det hele fra hinanden, frygter man i lokalrådet.
gallery icon

Se billedserie

Hvis ikke der bliver sat ind nu, faldet det hele fra hinanden, frygter man i lokalrådet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bydel raser mod kommunen: Gadekæret synker i grus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bydel raser mod kommunen: Gadekæret synker i grus
Næstved - 12. september 2018 kl. 15:32
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gadekæret i Fensmark kunne opfattes som et sindbillede på forholdet mellem byen, især lokalrådet, og Næstved Kommune. Det er ved at synke i grus.

arrow Læs også: Beboere kæmper for at få renset tilgroet og udtørret gadekær

Sommeren bød på en meget ophedet debat mellem lokalrådsformand Marie Luise Rye Nielsen og borgmester Carsten Rasmussen (S). Fensmark føler sig forfordelt.

Holdningen er, at man ikke lytter til og ikke reagere på de forslag, der kommer fra lokalrådet. Det endte med, at lokalrådsformanden truede med, at byen ville forlade kommunen.

Så langt er det ikke kommet endnu, men kasserer i lokalrådet Bent Sandberg Andersen har inviteret Sjællandske til et besøg på kanten af gadekæret. Man skal dog ikke gå for tæt på den kant, for den er flere steder skredet sammen, og brokkerne er væltet ud i vandet.

Kasseren fortæller, at gadekæret ikke har været renoveret siden midten af 1980'erne, og lokalrådet har været i kontakt med driftsleder Steffen Søgaard Mortensen, Park og Vej, der har afvist at renovere stedet.

- Vi kan ikke være det bekendt, siger Bent Sandager Andersen om det faldefærdige gadekær.

Han mener, at det er et centrum i byen. Det ligger lige op af Meny supermarkedet, hvor der kommer flere end 300.000 mennesker om året, og kasseren skammer sig lidt over, at det er dette syn, man byder besøgende i byen.

Når man kigger ned i vandet ligner det en grøn-grå suppe, og slammet ligger tykt på bunden, men der er liv. Fiskene laver små ringe i overfladen.

Ved siden af gadekæret ligger en bunke grene og en dynge slam, som andre har fjernet fra kæret.

- Der er også nogle, der har fjernet andehuset, som var faldet sammen, siger Bent Sandager Andersen.

Tidligere på året blev der fjernet en del cykler, fortæller den private dagplejer Rikke Westphal, der ofte bruger den lille park, når hun er ude med de fem små børn.

- Det er ærgerligt, at der ser sådan ud, siger hun.

Imens kommer en mor med barnevogn og sætter sig ved en af bænkene, og et par ældre herre står og småsludre.

Lokalrådet bruger også den lille park til forskellige flagdage, blandt andre Grundlovsdag.

- Vi hejser også flaget, når der konfirmationer, siger Bent Sandberg Andersen.

Han håber stadig på, at Næstved Kommune vil komme til fornuft og se, at det er en god investering.

Han fortæller, at det lokale gadekærslaug, efter at kæret er sat i stand, nok skal stå for vedligeholdelsen, men der er ikke penge lokalt til at stå for en komplet restaurering.

Som det er lige nu, så ved ingen, hvem der har ansvaret for at vedligeholde den lille plet midt i byen - hvem der ejer det.

Nogle mener, at man ikke må gøre noget, da gadekæret er beskyttet af natur- og miljølovgivningen, men om det er rigtigt, ved de ikke. Usikkerheden betyder, at gadekæret fortsætter sin forfaldshistorie.

Formand for Tenisk Udvalg Helle Jessen (S) undrer sig over kritikken fra lokalrådet i Fensmark. Hun har aldrig hørt om problemet med gadekæret, og hun opfordrer dem til at rette henvendelse til hende.

- De skal jo henvende sig det rette sted. Park og Vej kan ikke beslutte, at de vil renovere gadekæret, siger hun.

Det er en beslutning, som direktøren for området, Torben Danielsen, kan træffe, eller Teknisk Udvalg kan gå ind i sagen, slår Helle Jessen fast.

Ret beset burde Park og Vej-ledelsen ifølge reglerne have sendt Fensmark Lokalråds henvendelse videre i systemet, erkender Helle Jessen, men nu beder hun lokalrådet henvende sig til hende med ønskerne. Samtidig kan man så få udredt ejerforholdet til gadekæret.

arrow Se listen: Bakterier skal rense 10 gadekær
05. september 2018 kl. 12:26 Opdateret: kl. 11:03

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk