16. oktober 2021
Når el-busserne kommer til byen er det slut med at svinge ind på Birkebjergcenteret og Tommerupvej. Foto: Mia Than West
gallery icon

Se billedserie

Når el-busserne kommer til byen er det slut med at svinge ind på Birkebjergcenteret og Tommerupvej. Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Busballade: Nye el-busser svinger udenom ældrecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Busballade: Nye el-busser svinger udenom ældrecenter
Næstved - 25. september 2021 kl. 04:43
Af Kim Palm

I juli næste år kommer de første 16 nye el-busser til byen. Det er godt for miljøet, men skidt for de ældre der stiger på bussen for at køre til fællesspisning, banko og hygge på Birkebjergcenteret.

Ved næste køreplanskift standser bussen nemlig ikke længere på Tommerupvej og Birkebjerg Allé, da stoppestederne bliver nedlagt.

Forklaringen er enkel. De nye el-busser måler 14 meter og kan dermed ikke svinge ind på Birkebjergcenteret og manøvrere rundt mellem alle de parkerede biler.

- Den nuværende servicebus måler 10,5 meter og de nye el-busser er væsentligt længere. Det gør det umuligt for dem at køre ind på Birkebjergcenteret, forklarer sagsbehandler Michael Stonor Nielsen fra Næstved Kommune.

De ældre må gå selv

I stedet holder bussen ved stoppestedet på Svendborgvej, hvorefter de ældre selv må transportere sig til ældreboligerne på Tommerupvej eller til erindringsdans, banko og fællesspisning i aktivitetscenteret i sydbyen.

- Det er ganske enkelt for dårligt og helt urimeligt, lyder det højlydt fra formanden for kommunens ældreråd, Svend Ulrik Terp.

Han er harm over, at ældre, gangbesværede og synshandicappede fremover ikke kan blive sat af til aktiviteterne i Birkebjergcenteret eller ved husklyngerne på Tommerupvej.

- Det er helt ude i hampen at nedlægge de to stoppesteder. Et er begrundelsen med de nye busser, noget andet er, at forvaltningen tilsyneladende mener at en længere gåtur på omkring 250 meter ikke spiller nogen rolle. Der må være for få ældre eller handikappede i den forvaltning, siger Svend Ulrik Terp.

Politikerne må gribe ind

Han håber at politikerne griber ind og hjælper de ældre med at få busbetjeningen af Birkebjergcentret tilbage ved næste køreplanskift.

- Det må vel anstændigvis også være i politikernes interesse at kære sig om kommunens ældre borgere og ikke overlade ansvaret til et tilfældigt busselskab, eller busoperatør. Lad dog den nuværende bus køre i Birkebjerg-området indtil busselskabet har fundet en mindre bus. Hvor svært kan det være, siger ældrerådsformanden.

Benyt flextrafik i stedet

Selvom busbetjeningen forsvinder er de ældre dog ikke helt overladt til egen rollator. De har stadig mulighed for at benytte Flextrafik, understreger Michael Stonor Nielsen.

- De ældre som ikke er i stand til at transportere sig selv, har jo stadig mulighed for at komme til Birkebjergcentret med flextur, siger han.

Omlægningen af rute 605 er en af flere ændringer i den kollektive kørsel, der træder i kraft næste sommer. F

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk