21. oktober 2020
Julius Bang Sørensen møder Sjællandske hjemme på Skovburren en herlig sensommerformiddag. Selvom han stadig er i kørestol, kan han sagtens nyde det gode vejr sammen med kammeraterne, om end han ikke er ude så lang tid ad gangen. Foto: Esben Thoby
Julius Bang Sørensen møder Sjællandske hjemme på Skovburren en herlig sensommerformiddag. Selvom han stadig er i kørestol, kan han sagtens nyde det gode vejr sammen med kammeraterne, om end han ikke er ude så lang tid ad gangen. Foto: Esben Thoby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bremserne svigtede 11-årige Julius: Blev kvast under bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bremserne svigtede 11-årige Julius: Blev kvast under bil
Næstved - 24. september 2020 kl. 03:58
Af Esben Thoby

Det var bare den tredje dag tilbage i skolen efter sommerferien for 11-årige Julius Bang Sørensen, der netop var startet i 4. klasse. Som sædvanlig havde han været i SFO'en efter endt skoledag, men han tog ikke den sædvanlige vej hjem.

arrow Læs også: Cykelturen der vendte op og ned på Julius' liv

- Jeg har cyklet til og fra skole i et par år, men den dag gad jeg ikke køre sammen med min lillebror, så jeg tog for første gang en anden vej, fortæller Julius Bang Sørensen.

På vejen hjem til Skovburren endte han i rundkørslen ved Hvedevænget og Erantisvej i Næstved. Så nåede han ikke længere. Det gik ned ad bakke, og der var fart på cyklen, da bremserne pludselig svigtede.

- Jeg kan bare huske, at de pludselig ikke virkede. Jeg nåede ikke at tænke noget, før jeg ramte bilen. De (vidner, red.) siger, at jeg ryger under den. Jeg kan kun huske, at jeg bagefter lå og trillede rundt. Jeg kunne ikke mærke andet, end at mit lår ligesom sov på en måde, beretter Julius Bang Sørensen.

Drengen kan givetvis takke adrenalinen i sin krop for, at han ingenting mærkede efter mødet med Skoda Fabiaen, for resultatet var voldsomt - stort set hele højre side af kroppen var kommet slemt til skade: Lårbenet var brækket tre steder, det samme var skulderbladet, bækkenet, fire ribben, nogle ryghvirvler og selve ryggen.

Det viste sig, at skaderne i ryggen og nakken ikke var så slemme som frygtet, så Julius Bang Sørensen slap med en operation i benet. Den var til gengæld slem nok og krævede, at han var hospitalsindlagt i næsten fire uger. De sidste to uger har han været hjemme igen, men han er bundet til en kørestol og skal have korset på, når han skal stå oprejst. Han er i gang med genoptræning, men hvor længe den skal vare, og om der kommer varige mén, er endnu for tidligt at sige.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk