24. oktober 2018
Bananer skal der til. De kastes i vandet til svømmerne. Her er 43-årige Kenneth Sylvest Andersen fra Næstved i gang med at spise en banan. Fotos: Lisbeth Engbo/Plastic Change
Bananer skal der til. De kastes i vandet til svømmerne. Her er 43-årige Kenneth Sylvest Andersen fra Næstved i gang med at spise en banan. Fotos: Lisbeth Engbo/Plastic Change
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bornholm rundt i havet: Svømmere udfordret af høje bølger og koldt vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bornholm rundt i havet: Svømmere udfordret af høje bølger og koldt vand
Næstved - 14. juni 2018 kl. 14:03
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

43-årige Kenneth Sylvest Andersen fra Næstved er blandt den gruppe af svømmere, som netop nu er i færd med at svømme rundt om Bornholm.

arrow Læs også: Svømmere er kommet vel i mål på Bornholm

Turen startede mandag, hvor svømmerne kastede sig i bølgen blå ved Allinge. De ankom samme dag til Svaneke Havn efter en svømmetur på 27,5 kilometer og syv timer og 20 minutter i vandet.

Swim Bornholm, som holdet kalder sig, svømmer for den gode sag, og den 110 kilometer lange svømmetur rundt om klippeøen skal være med til at gøre opmærksom på plastikforurening af verdens farvande.

NGO-organisationen Plastic Change stiller ledsagebåd med skipper til rådighed. De følger holdet tæt og sørger for, at de hele tiden får noget at spise og drikke. Trods våddragterne betyder lave vandtemperaturer højere energiforbrug, og de skal i hvert fald hver især dagligt drikke fem-en-halv liter energidrik under svømmeturen.

- De holder en pause i vandet ved båden hver halve time. Her får de energidrik, og vi kyler bananer ud til dem, og så kyler de skralderne tilbage i hovederne på os, fortæller Lisbeth Engbo, der er kommunikationschef hos Plastic Change.

- Kenneth er i topform, men det er ikke for tøsedrenge. De er udfordret af høje bølger og koldt vand, uddyber hun overfor Sjællandske.

Tirsdag morgen kastede svømmerne sig igen ud i bølgen blå, hvor holdet skulle rundt om Dueodde og til Østre Sømarken på den sydlige spids af Bornholm. Onsdag satte de kursen mod Rønne.

Her svømmede de gennem NATOs øvelsesområde, ledsaget af helikoptere ud af området, hvor der kort tid efter gik en skydeøvelse i gang.

Planen var, at de tre svømmere skulle svømme turen til Rønne i et stræk, men svømmerne måtte på land ved Arnager Havn.

- I dag (onsdag, red.) er de udfordret af, at vandet er meget koldt. De er lidt forkomne og skal derfor op af vandet for at få varmen. De bliver mere og mere slidte, og de skal jo passe på dem selv, siger Lisbeth Engbo.

- De er nogle seje gutter, og vi tror på, de klarer den, konstaterer hun.

GEfter en pause på land hoppede de tre svømmere igen i vandet og svømmede de sidste omkring 10 kilometer til Rønne.

De har nu svømmet 77 kilometer, og det tærer efterhånden hårdt på kræfterne.

- De er ved at være godt slidte, men Kenneth er ved godt mod og klarer sig suverænt. Han får spist en masse bananer, som er det eneste, sammen med væske, han indtager på de lange etaper, fortæller Lisbeth Engbo.

Swim Bornholm mangler nu 33 kilometer, som skal tilbagelægges i løbet af i dag og fredag. Svømmerne ventes i mål på Næs Strand ved Allinge fredag ved middagstid, når der er fuld gang i Folkemødet.

500 meter før mål hopper en masse mennesker i vandet og svømmer det sidste stykke sammen med de seje gutter .

Planen er, at folk fra Plastic Change står klar til at oversprøjte svømmerne med champagne, når de kommer i mål.

arrow Svømmede i over syv timer - i dag gør de det igen
12. juni 2018 kl. 15:05 Opdateret: kl. 09:25
arrow Klar til at svømme 110 kilometer rundt om Bornholm
11. juni 2018 kl. 09:00 Opdateret: kl. 08:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk