26. september 2020
Borgmesteren var hurtig ved havelågen da han hørte om de rådne fisk. Nu bliver der sat containere op til døde fisk. Foto: Privat
Borgmesteren var hurtig ved havelågen da han hørte om de rådne fisk. Nu bliver der sat containere op til døde fisk. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesteren tager affære: Klar med containere til rådne fisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesteren tager affære: Klar med containere til rådne fisk
Næstved - 13. august 2020 kl. 10:31
Af Kim Palm

Ring til borgmesteren.
Det kan godt betale sig. I hvert fald når han hedder Carsten Rasmussen (S) og bliver præsenteret for en stinkbombe bestående af tre tons rådne fisk fra fiskesøen på Ydernæs.

arrow Læs også: Kanoer går på grund i å: Nu skal stemmeværket lappes sammen

Han lover hurtig action og onsdag aften var en løsning på plads i form af fire containere til bortskaffelse af de døde fisk, der er bukket under efter iltsvind i Fiskesøen.

- Der må være gået noget galt i kommunikationen med sportsfiskerne, som vi skal huske at rose for deres store indsats. Vi havde ellers fortalt dem, at hvis de havde problemer med at komme af med fiskene, så skulle de vende tilbage. Men da vi ikke hørte fra dem, troede vi, at sagen var ude af verden, forklarer borgmesteren.

De døde fisk lå onsdag eftermiddag i en sværm af fluer langs søbredden, så nu bliver der stillet containere op til døde fisk, som efterfølgende vil blive kørt til Affald Plus, der kan bruge fiskene til pulp og biogas.

- Jeg bor selv i nærheden, og det stinker virkelig derude, så det er klart, at fiskene skal fjernes, siger borgmesteren.

Den resolutte indgriben fra kommunens politiske førstemand får ros af sportsfiskerne, der glæder sig over, at Carsten Rasmussen tager hånd om fiskedøden på Ydernæs.

- Det er virkelig stærkt, siger Morten Juul Jensen, der var anfører for tirsdagens aktion på Ydernæs.

Det er ikke første gang, at Fiskesøen kollapser. Det skete også i 2015, og sportsfiskerne har derfor et forslag til at friske søen op, så der kommer mere ilt i vandet, og fiskene ikke behøver gispe efter vejret.

- I flere andre søer rundt i landet er der sat springvand op til at ilte vandet, så vi har foreslået to springvand i Fiskesøen. Det vil virkelig løfte vandkvaliteten. Og den var kommunen tilsyneladende med på. I hvert fald lyttede de opmærksomt og lovede at gå videre med sagen, siger Morten Juul Jensen.

arrow Efter voldsom fiskedød: Ingen planer om springvand i søen
14. august 2020 kl. 21:31 Opdateret: kl. 10:56
arrow Fiskedød ved Tude Å-udløb
28. juli 2020 kl. 07:10 Opdateret: kl. 20:46
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk