17. maj 2021
På mandag er hele byrådet samlet hver for sig. Både temamødet og det efterfølgende ekstraordinære byrådsmøde foregår via Skype - lige som alle møder i udvalgene foregår for øjeblikket. Billedet er tager før coronakrisen. Foto: Næstved Kommune
På mandag er hele byrådet samlet hver for sig. Både temamødet og det efterfølgende ekstraordinære byrådsmøde foregår via Skype - lige som alle møder i udvalgene foregår for øjeblikket. Billedet er tager før coronakrisen. Foto: Næstved Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester kalder ekstraordinært byrådsmøde temmelig overflødigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester kalder ekstraordinært byrådsmøde temmelig overflødigt
Næstved - 17. april 2020 kl. 06:50
Af Kim Palm og Robert Andersen

Det næste byrådsmøde i Næstved byråd skulle være afholdt på tirsdag, men medlemmerne var blevet enige om at rykke det til ugen efter tirsdag 28. april, og det kommer til at foregå på telefontjenesten Skype, så man undgår at sidde samlet i byrådssalen.

arrow Læs også: EL-politiker i modvind: Borgmester var rasende

Både borgmester Carsten Rasmussen (S), kommunaldirektør Rie Perry og centerchef Gitte Nonbo vil være til stede i salen for at styre slagets gang.

- Jeg skal jo sikre mig, at alle kommer til orde, siger han.

For at lovliggøre mødet via Skype, bliver det transmitteret på Facebook og på kommunens hjemmeside for på den måde at sikre offentlig adgang.

Overflødigt

I mellemtiden har Venstre og Enhedslisten dog fundet ud af, at de ønsker et ekstraordinært byrådsmøde inden - mandag 20. april, og da de to partier repræsenterer 11 ud af byrådets 31 medlemmer - altså over en tredje del - kan de kræve, at der bliver indkaldt til et ekstraordinært møde, og det har borgmester Carsten Rasmussen (S) accepteret - med en vis undren.

- Jeg har noteret mig, at Venstre og Enhedslisten har anmodet om et ekstraordinært byrådsmøde. Men jeg finder det ærlig talt temmelig overflødigt. En enig kommunalbestyrelse vedtog tilbage i 2018, at hvis vi bliver ramt af for eksempel en pandemi, som den vi ser nu, så går kommunen i rød zone. Det betyder, at borgmesteren, kommunaldirektøren, direktionen og kommunikationsafdelingen opretter en krise-stab. Og det er præcis, hvad vi har gjort, siger han.

De to partier vil dog gerne have lidt mere at skulle have sagt og lidt mere information. Generelt er der ingen nuværende kritik af borgmesterens håndtering af coronasituationen.

Rød zone

Carsten Rasmussen mener, de har handlet hurtigt og effektivt, og det ville slet ikke gå, hvis man skulle indkalde Økonomiudvalget, hver gang man stod overfor vigtige beslutninger, som for eksempel indkøb af ekstra håndvaske til skoler og daginstitutioner. Det er noget, der skal gøres her og nu - derfor er kommunen i rød zone, slår han fast

Det er Enhedslisten og Venstre, der har anmodet om det ekstraordinære byrådmøde, og Carsten Rasmussen fortæller, at de to partier vil have en orientering, om hvordan det går med håndteringen af coronakrisen.

Venstres gruppeformand Kristian Skov-Andersen fortæller, at de i Venstre gerne vil vide, hvordan det er gået med de tiltag, som er sat i gang og om Næstved Kommune kan gøre yderligere.

- Vi skal jo tilbage til krisen i 1930'erne for at finde noget, der havde større effekt på økonomien, siger han.

Freja Lynæs Larsen fra Enhedslisten vil gerne have, at de politiske fagudvalg bliver inddraget mere i beslutningsprocesserne, når flere dele af kommunen bliver åbnet igen .

- Nu åbner vi igen, og så skal vi bruge tid på at diskutere det i udvalgene, siger hun.

Åben eller lukket

Kristian Skov-Andersen vil gerne have, at der kommer en større offentlighed omkring, hvad byrådet mener.

I Vestre vil de gerne drøfte om Næstved kommune kan gøre mere for for eksempel erhvervslivet og foreningerne.

- Hvilke muligheder har vi egentlig.? Det vil vi gerne vide, siger han.

Han vil vide, om der er andet end skolerne, som man kan åbne nu - det handler om at holde hjulene i gang, mener han.

Venstre vil også gerne have mere offentlighed omkring krisestabens beslutninger - han føler sig selv godt underrettet, men det skal ud i den åbne.

- Vi skal vise, hvad vi mener, og vi må ikke virke lukkede, siger han.

Venstrelederen slår dog fast, at han ikke mener, at beslutningsprocesserne har indikeret lukkethed frem til nu.

Den store snevinter

Kristian Skov-Andersen mener derfor, at det er vigtigt, at offentligheden får indblik i, hvad der sker, og da byrådet alligevel er samlet via Skype til temamøde mandag kl. 16-18, så passer det fint med at byrådet holder møde fra kl. 18.30.

Borgmester Carsten Rasmussen mener dog godt, at det kunne vente til det ordinære møde tirsdag 28. april.

- Jeg kunne måske forstå behovet for et ekstraordinært byrådsmøde, hvis vi ikke havde genåbnet skolerne straks efter påske. Men det har vi jo gjort. Ligeså snart statsminister Mette Frederiksen (S) havde fortalt befolkningen, at skolerne genåbner, gik vi i gang. Og jeg sidder her med en stak beslutninger fra KL. De skal straks sættes i værk. Det er jo det, vi gør, og jeg tror ikke, der har været indkaldt til et ekstraordinært byrådsmøde siden den store snevinter i 1978, siger han.

Venstre og Enhedslisten har dog valgt at holde fast i deres ønske, og det bøjer borgmesteren sig for.

- Men okay. Nu tager vi mødet. Det bliver en tynd dagsorden, men jeg må respektere, at en tredjedel af byrådet har anmodet om et møde, så er det sådan, vi gør, siger Carsten Rasmussen.

arrow EL-politiker stopper: Udsat for hån og latterliggørelse
23. maj 2020 kl. 10:45 Opdateret: kl. 09:41
arrow Politiker stopper i byrådet: Følte sig mobbet af kolleger
16. maj 2020 kl. 08:01 Opdateret: kl. 18:17
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk